LG 31″ OLED
LG stormer frem
LG har overhalet Sony og er nu #2 på fladskærms-markedet. Nu vil de ind på det japanske marked.
Målt på både volumen og værdi har LG nu overhalet Sony på verdensplan på TV markedet. Så den nye rangorden hedder:
- Samsung
- LG
- Sony
Men koreanerne har ikke haft succes med at indtage det vanskelige japanske marked endnu. Tidligere forsøg har slået fejl. Samsung gav op dér i 2007 og LG i 2008, men nu vil LG prøve igen.
Det japanske marked ligner ikke noget andet i verden. Det domineres af Sharp med næsten 40% af markedet, efterfulgt af Toshiba med knap 20%. Panasonic har godt 17″ og Sony 12%.
Japanerne elsker teknologi, og det skal produkterne kunne honorere. De må ikke være skrabede på features, og det er her koreanerne tidligere gik galt i byen. Men nu er LG klar med en komplet serie LED TV fra 22″ – 55″ til det marked, og så selvfølgelig 3D i de store modeller.
Hvis det lykkedes LG at indtage denne højborg også, uden Samsung, kan de ende som verdens TV producent #1. Men det er næppe en trone som Samsung vil afgive uden kamp.
Kilde: Nikkei