Presset vokser på Getmore
Den udbredte frygt for at kunderne hos Getmore pludselig kommer i klemme, har fået E-handelsfonden op af stolene.
crn.dk kan i dag fortælle, at E-handelsfonden i går har krævet at Getmore inden weekenden kommer med en fyllestgørende forklaring om deres nuværende situation.
Direktør Lars Schmidt Larsen fra E-handelsfonden udtaler til crn.dk, at de er nødt til at reagere hvad indflydelse gårdagens razzia og et eventuelt efterspil har overfor kunderne.
I en blog på E.-handelsfondens hjemmeside skriver Kasper Juelsgaard, der er pressemedarbejder bl.a.
e-handelsfonden opmærksom på Getmore sag
Webavisen CRN oplyser her til eftermiddag, at SKAT i går mandag gennemførte en razzia mod den e-mærkede virksomhed Getmore ApS. SKAT har ifølge CRN beslaglagt Getmore ApS varelager og inventar samt spærret Getmore ApS bankkonto i Danske Bank.
e-handelsfonden har ingen nærmere detaljer om sagen, men undersøger naturligvis denne, for at sikre at ingen forbrugere kommer i klemme.
Som i alle andre sager, der involverer e-mærkede virksomheder, tager e-handelsfonden kontakt til den erhvervsdrivende, så vi kan få afklaret hvorvidt der er behov for at e-handelsfonden foretager sig yderligere i henhold til vores retningslinjer.
Getmore er e-handels mærket
Getmore bærer p.t. e-handelsmærket, der fungerer som et “garantimærke” overfor kunder, og som bør sikre en god kundeoplevelse, når man handler med firmaet. Det mærke må man gå ud fra er i fare, hvis Getmore ikke kan give et acceptabelt svar til e-handelsfonden.
Hvad kan du som kunde gøre?
Først og fremmest skal du som person gøre op, om du vil løbe risikoen, når den leverandør du handler med er i en sådan uafklaret situation.
Recordere.dk siger ikke at Getmore lukker eller er lukningstruet, og du er som kunde godt sikret omkring e-handel, hvis du bruger betalingskort.
Men du står dårligere hvis du i garantiperioden skal have varen repareret igennem Getmore, og forløbet ender med at Getmore lukker eller som set med Midtdata, lukker og genåbner dagen efter som “Det nye Getmore”.