Filmen SALT med Angelina Jolie kan som den første biograffilm opleves i 4K herhjemme.
Angelina kan nu opleves i det skarpeste biografformat herhjemme.
Action thriller om CIA agenten, SALT, der hænges ud som russisk agent ses i Digital 4K herhjemme. Som den første biograffilm i denne høje opløsning.
Med 4K får biografpublikummet mulighed for at opleve et biografbillede i en opløsning, der er hele fire gange højere end ved en traditionel 2K fremvisning (op til 8,8 mod 2,2 millioner pixels). Den langt højere opløsning giver et levende billede, der er mere realistisk og overbevisende – også selv om publikum sidder meget tæt ved lærredet.
Som Dann Sandgreen, cand. scient. i Medialogi fra Aalborg Universitet, der er en af landets førende eksperter indenfor 4K området, udtrykker det: “Med 4K kan jeg endelig gå i biografen og føle at billedet lever op til den enorme lydkulisse som biografer er kendt for. 4K giver den ultimative billedkvalitet og jeg ser det som et klart plus for helhedsoplevelsen, når jeg går i biografen”
SALT vises i 4K i alle tre CinemaxX biografer (København, Århus og Odense) fra torsdag den 9/9 ? 29/9.
Hvad er 4K?
4K refererer til en opløsning med ~4000 pixels horisontalt. Selve projektoren er 4096 x 2160 pixels, mens selve filmene varierer i opløsning alt efter filmformat (2,35:1 vs. 1,85:1).
2K refererer til en opløsning med ~2000 pixels horisontalt. Selve projektoren er 2048 x 1080, altså nogenlunde det samme som Full HD 1080P i hjemmet som er 1920 x 1080.
Men filmens opløsning varierer efter filmformat. Er filmen cinemascope 2,35:1 (se filmformatrer) vil opløsningerne være hhv:
- 4K = 4096 × 1714 pixels
- 2K = 2048 x 872 pixels
Så hvor der er 1,8 mio. pixels til at danne billederne på lærredet med en bredformat film i normal 2K, så er der over 7 mio. pixels til samme i en 4K visning.
Hvad betyder dette for biograf-oplevelse?
Forstil dig at du, hjemme i stuen skifter mellem en almindelig kanal og en HD- kanal på dit TV. Forskellen er tydelig, og akkurat som HD giver en rigere oplevelse af et levende billede end almindelig (SD) opløsning, giver 4 K en lange rigere oplevelse end både HD og 2K.
For biografgængerne betyder denne højere opløsning både en større skarphed og en større dybde i billederne.
Med 4K leveres et levende billede, der er mere realistisk, overbevisende og fængslende, end det der hidtil har kunnet opleves. Dette gælder også selv om publikum sidder meget tæt ved lærredet.
Interessant i forhold til dette fokus på opløsning er selvfølgelig øjnene, der ser. Forskere diskuterer nemlig, hvor detaljeret det menneskelige syn er, hvor mange detaljer øjet reelt kan opfange.
Konklusionen er, at 4K simpelthen er det tætteste et biografbillede kommer på virkelighedens skarphed.
Tilgængelighed
SALT vises i 4K i alle tre CinemaxX biografer (København, Århus og Odense) fra torsdag den 9/9 ? 29/9.
Kilde: CinemaxX