Sony har annonceret en stribe nye recordere på det japanske marked. Nu med 3D blu-ray.
Mens vi endnu afventer de første blu-ray recordere fra Sony herhjemme. Eller bare en recorder der kan klare optagelser af digitalt kabel-tv på harddisk (!), så går de nu skridtet videre på det japanske hjemmemarked.
Her fra slutningen af september begynder Sony at sælge 3D blu-ray recordere i Japan. Hele seks forskellige modeller, udstyret med harddiske på mellem 320 GB og 2 TB (~2000 GB).
De byder på faciliteter som hurtig opstart (0,5 sekunder), og fem af de nye recordere i stand til at optage hele 2 stk. HDTV signaler samtidig.
Sony har også allerede løftet sløret for at der kommer flere nye 3D TV, ligeledes med indbygget blu-ray recordere. De ankommer i begyndelsen af december på det japanske marked. De TV kommer i størrelserne 40, 46 og 55″ og har udover blu-ray recorderen også en harddisk på 500 GB.
Det forlyder ikke om Sony også snart vil berige det europæriske marked med den type produkter, så betragt dette som et smugkig på hvad fremtiden måske byder.
Kilde: Nikkei