Forside * Nyheder

Mobil-TV har svære kår

 



Det kommende mobil TV net baseret på DVB-H spås trange kår


Det er analyse virksomheden Juniper Research, der har udsendt hvad de kalder “den mest detaljerede analyse af mulighederne for mobil TV til dato”. Og ifølge Børsen, er det ikke god læsning for Boxer.


Boxer er nemlig forpligtet af aftalen med den danske stat, til at drive et mobil TV net baseret på DVB-H allerede fra næste år.


En af udfordringerne ved DVB-H mobil TV, er at det har vist sig svært at få økonomien til at hænge sammen. Dette skyldes ikke mindst konkurrencen fra andre former for mobil TV og net tv, der kan ses via almindelig 3G eller Wifi. Forbruget af TV via normale mobiltelefoner ventes at stige med en faktor 25 over de næste fem år, og det svækker mulighederne for et egentligt mobil TV sendenet.


For at se DVB-H, skal man investere i en ny mobiltelefon eller håndholdt TV apparat. Og det er småt med udbudet på den front.


Ifølge Børsen underbygger denne nye undersøgelse fra Juniper Research en tidligere rapport fra danske Strand Consult, der også påpegede at det er mere end svært at få en levedygtig forretningsmodel med et DVB-H sendenet.


DVB-H er allerede opgivet i mange lande.



Kilde: Børsen

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.