Forside * Nyheder

Stofa er solgt


 


Nordens største børsnoterede equity-selskab køber Telia Stofa A/S for 1,1 mia. danske kroner


“For os har det været et stort ønske at få en ejer, som har fokus på at udvikle vores virksomhed og gøre den til en endnu mere kompetent spiller på det danske marked for tv, bredbånd og telefoni. Det ønske har vi nu fået opfyldt”, siger Ole Simonsen, administrerende direktør for Stofa


Ratos er Nordens største børsnoterede private equity-selskab med aner, der går helt tilbage til 1866. Investeringerne sker i store og mellemstore Skandinaviske virksomheder. Nuværende porteføljevirksomheder tæller bl.a. AH Industries, Anticimex, Arcus Gruppen, Bisnode, Camfil, Contex, DIAB, EuroMaint, GS-Hydro, Hafa Bathroom Group, Haglöfs, HL Display, Inwido, Jøtul, Lindab, MCC, Medisize, SB Seating, Superfos samt andre ejerandele.


Stofas ejere, den svenske tele-koncern TeliaSonera, satte for over et år siden Telia Stofa til salg. Så det er en lang proces, som nu har fundet sin afslutning.


“Vi ved, at vi med Ratos får et meget aktivt ejerskab, som vil stille krav til os. Men vi er meget begejstrede for, at vi stadig under Stofa-navnet kan bygge videre på 50 års succesfuld virksomheds-historie. Det har været magtpåliggende for os, at de nye ejere vil styrke Stofas position som markedets primære udfordrer til glæde for kunder og medarbejdere”, tilføjer Ole Simonsen.


 Arne Karlsson, administrerende direktør hos Ratos siger: “Vi ser store muligheder i denne investering. Stofa har en stærk position på det danske marked for kabel-tv og bredbånd samt et kabelnet med høj kvalitet og kapacitet. TeliaSonera har opbygget en god base, som vi i samarbejde med antenneforeningerne vil bygge videre på ved at udbyde endnu mere interessant indhold og endnu bedre tjenester til kunderne.”


Salgsprocessen forventes endeligt afsluttet i tredje kvartal 2010.


 


Kilde: Stofa pressemeddelelse

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.