Forside * Nyheder

Radio Rosa lukker


Siden onsdag d. 22. juni 1983 ? i lidt over 27 år ? har Radio Rosa været i luften over København og Omegn, men nu er det snart slut med radio for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.


Beslutningen er taget efter 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger, som Foreningen Radio Rosas vedtægter kræver det, afholdt hhv. den 24. juni og den 8. juli.


Årsagen til lukningen er en kombination af den økonomiske udsigt for ikke-reklamefinansierede lokalradioer, som er blevet kraftigt forringet år for år, sammenholdt med at vi ikke er nok frivillige medarbejdere tilknyttet, til at kunne fordele det arbejde der er i at sende 22 timer hver uge, hvoraf de 15 timer skal være ny-produktioner for at være berettiget til driftstilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet.


Der har simpelthen for længe ligget for stor en byrde på alt for få nøglepersoner ? og det er naturligvis ikke holdbart, da folk således ?brænder ud?. Det er således en kombination af dette holdt op mod en barsk økonomisk fremtid, der gør, at Radio Rosa kaster håndklædet i ringen, og en epoke dermed er slut.


Formand for Foreningen Radio Rosa, Kim Hansen, fortæller: ?- I 2009 fik vi 118.708 kr. i driftstilskud. I 2010 var beløbet reduceret til 112.933 kr., og i 2011 har vi udsigt til yderligere en reduktion med et estimeret driftstilskud på 104.685 kr. Økonomien bliver blot værre år for år, og det endelige tilsagn om driftstilskuddets størrelse kommer som regel altid først få dage før jul, så man har under 2 uger til at tilpasse radioen til en evt. yderligere reduktion i tilskuddet ? det holder bare ikke!?, siger Kim Hansen og fortsætter:


?- Vi besluttede i 2009, at det var altafgørende, at Radio Rosa begyndte at streame vort FM-radiosignal parallelt på Internettet, men de kontinuerlige nedskæringer i driftstilskuddene har umuliggjort dette ønske. Det koster ca. 15.000 kr. årligt for en lokalradio som Radio Rosa at være tilgængelige på internettet ? penge som skal findes udover det driftstilskud som vi er berettiget til. Rettighedshaverne Koda & Gramex umuliggør reelt, at Danmark har et sundt marked for lokale internetradioer med deres voldsomme musikafgifter. Dette er også en af grundene til, at vi synes vejen fremad er for stejl?, slutter Kim Hansen, formand for Foreningen Radio Rosa.


Den daglige leder af Radio Rosa, Lars Stahlhut, siger:


?- Lige fra genopstarten af radioen i de nye lokaler i Valby, som radioen flyttede til i april 2008, håbede jeg, at lysten og viljen til at lave radio blandt de frivillige medarbejdere voksede med det nye sted, samt at tilgangen af nye frivillige medarbejdere ligeledes voksede. Derfor er jeg dybt frustreret, afsindig skuffet, bitter og ikke mindst ked af, at vi nu er nået dertil, at vi skal lukke Radio Rosa. Ikke engang radioens krise i starten af 2010 hjalp som en slags ?wake up call?, hvor internetsiden XQ28.dk gik i brechen og annoncerede efter bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, der var interesseret i frivilligt at lave radio for LGBT miljøet hjalp ? det kom der 10 henvendelser ud af, som ? efter vores formand havde kontaktet dem ? endte med at være EN person, som reelt har produceret programmer. De 9 resterende var alligevel ikke interesserede, da det kom til stykket?, udtaler Lars Stahlhut og fortsætter:


?- Derudover har homo-miljøet ændret sig rigtig meget ? især gennem de sidste 2-4 år hvor splittelse og fragmentering tilsyneladende præger det Københavnske homo-miljø. For eksempel oplevede mine radio-kollegaer og jeg at blive ignoreret eller nærmere frasorteret, når en forening som Copenhagen Gay & Lesbian Chamber of Commerce, CGLcc (tidligere Copenhagen Gay Life) der netop bryster sig af at repræsentere hele det københavnske homo-miljø, ?ikke har været opmærksomme på Radio Rosa?, som CGLcc´s formand, Jørgen Weis, skrev det til mig for nylig, efter jeg spurgte ham om, hvorfor Radio Rosa for 2. år i træk ikke var blevet inviteret til CGLcc´s Gay-Galla i maj, mens de øvrige homo-medier som Out and About, XQ28.dk og PrideRadio var. Jeg er simpelthen drøntræt af og forarget over, at en lille elitær gruppe i vores allesammens homo-miljø skal sidde på uformelle møder og aftale, hvem man skal støtte, og hvem man skal lægge på is af både taktiske og personlige årsager, samtidig med at man foregiver overfor Københavns Kommunes politikere på Rådhuset, at man repræsenterer hele miljøet, når det reelt kun er andre folk og foreninger fra deres egne små cirkler, som er ?inde i varmen?, siger en vred Lars Stahlhut og tilføjer:


?- Der er INTET at være stolt over, nu hvor den årlige Pride nærmer sig, når LGBT-miljøet på kryds og tværs er så splittet, opbakningen og rummeligheden fra vore egne rækker svinder ind og diverse homo-steder og foreninger lukker. De mest intolerante og snæversynede er ikke længere heteroer men faktisk homoer.? slutter Lars Stahlhut, daglig leder på Radio Rosa. Du kan lytte til Radio Rosa på FM 98,9 eller på 98,8 på Yousee kabel.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.