Ny undersøgelse viser at vi mangler tillid til markedsføring af tv-pakker og mobil abonnementer.
Har du tillid til en reklame fra en udbyder af tv-signaler? Eller hvad med reklamer fra en udbyder for mobil telefoni? Hvis nej, så er du ikke alene. Flertallet af forbrugerne har lav tillid til de erhvervsdrivende på disse markeder.
Det viser Forbrugerstyrelsens Forbrugerredegørelse, hvor forbrugerne giver 49 danske forbrugsmarkeder karakter ud fra en række spørgsmål.
Et af spørgsmålene til forbrugeren er, hvor lille eller stor tillid forbrugerne har til de erhvervsdrivendes markedsføring.
Bund 10
De ti markeder, hvor forbrugerne har mindst tillid til de erhvervsdrivenes markedsføring
- Tvpakker- og kanaler
- Brugte køretøjer
- Mobiltelefonabonnementer
- Ejendomsmægling
- Fastnettelefonabonnementer
- Pensionsselskaber
- El-forsyning
- Internetabonnementer
- Forsikring
- Personlige plejeprodukter
Hvad er Forbrugerredegørelsen?
- Forbrugerredegørelsen er en måling af forbrugerforholdene i Danmark.
- 11.000 forbrugere har vurderet 49 danske forbrugsmarkeder og givet karakterer (0-10) ud fra spørgsmål om tillid, gennemsigtighed og klageforhold.
- Desuden indeholder Forbrugerredegørelsen et antal specialanalyser, der går i dybden med udvalgte problemstillinger. Specialanalyserne forventes offentliggjort senere på året.
Kilde: Forbrugerstyrelsen
Annonce: