Landets største kabel-tv-selskab, YouSee, er nu parat til at tilbyde tv via fibernet i Nordsjælland.
Flere tusinde husstande i området vil i den kommende tid modtage tilbud fra YouSee om at få leveret tv-signalerne via det fibernet, som tidligere var ejet af elselskabet DONG Energy.
“Siden overtagelsen har vi i YouSee arbejdet intensivt på at blive klar til at tilbyde vores produkter på fibernettet. Der er fortsat mange områder i Nord-sjælland, hvor det traditionelle kabel-tv-net ikke dækker, og vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk, der har spurgt til, hvornår vi kan levere på fibernettet i stedet. Det kan vi nu,” siger adm. direktør Niels Breining, YouSee.
Fiberkunderne vil få tilbudt nøjagtig de samme produkter, som YouSee tilby-der på kabel-tv-nettet, dvs. tv-pakker med en blanding af analoge og ukryp-terede digitale kanaler, som man kan se uden krav om digital boks eller kort.
“Det er et meget bevidst valg. Vi ønsker at tilbyde et tv-produkt, som er lige så enkelt og fleksibelt, som det man kender på kabel-tv. For os er fibernettet blot endnu leveringsvej ud til kunderne,” siger Niels Breining.
YouSee’s kampagne rammer i første omgang ca. 11.000 husstande i bl.a. Må-løv, Birkerød, Gentofte, Lyngby, Rødovre m.fl. Herefter følger gradvist flere og flere områder.
Fibernettet passerer over 100.000 husstande i Nordsjælland, som i dag ikke har mulighed for at modtage kabel-tv fra YouSee. De fleste af disse husstande mangler dog stadig den sidste strækning fra fiberkablet under fortovet og ind til huset.
Prisen på de enkelte tv-pakker og bredbåndsprodukter bliver de samme som på kabel-tv-nettet. Dertil kommer dog et særligt fibertillæg på 99 kr. pr. måned, som dækker den løbende ekstra udgift for at være tilsluttet fibernettet.
Kilde: YouSee pressemeddelelse
Fakta om kabel-tv på fiber
YouSee vil tilbyde samme tv-produkter, som kendes fra det traditionelle kabel-tv-net, dvs. tre tv-pakker bestående af Grund-, Mellem- eller Fuldpakken. Sidstnævnte indeholder 40 analoge og 51 digitale tv-kanaler. Alle kanaler i de tre pakker sendes ukrypteret, og det betyder, at man kan se tv i alle rum i husstanden uden brug af ekstra bokse eller kort. Dertil kommer mulighed for tilvalgsprodukter som YouSee Plus, Favorit m.v.
Prisen på de tre tv-pakker bliver også de samme som på kabel-tv-nettet, dvs. hhv. 166, 299 og 397 kr. pr. måned samt 99 kr. i fibertillæg
Fibertillægget på 99 kr. pr. måned er en betaling for at være tilsluttet fibernettet, som blev indført af den tidligere ejer af nettet. For andre serviceudbydere på fibernettet opkræves beløbet i dag af TDC Branchesalg, mens YouSee har valgt selv at stå for opkrævningen
YouSee tilbyder også bredbånd og telefoni over fiber. I første omgang har YouSee også på det punkt valgt at udbyde de samme produkter som via kabel-tv-net, dvs. bredbånd med downloadhastigheder fra 8 til 50 Mbit/s. Senere vil YouSee også tilbyde bredbånd med højere hastigheder og med større symmetri mellem up- og download.