TEST: Har Panasonic nået Pioneer KURO?

Har Panasonics nye 3D topmodel nået Pioneer KURO nu? Få svaret i denne tekniske anmeldelse.

Som lovet et overblik over de første indtryk af Panasonic 50VT20. Alle kommentarerne er baseret på et relativt kort bekendtskab på ca. 4 timer, så der var ikke tid til at foretage specielt ?dybdeborende? målinger og observationer, og desværre havde jeg ikke tid til at måle APL (Average Picture Level) og foretage en egentlig/grundig kalibrering. Måske kan jeg vende tilbage til disse punkter senere.

Det er vigtigt at være bevist om, at jeg som udgangspunkt fokuserer på afvigelser fra det idéelle, hvilket betyder, at Pioneer 9G også har nogle minusser med i baggagen. Dette skal alene tolkes som et udtryk for, at det ophøjede mål er den ideelle billedgengivelse.

Det er også vigtigt at sætte tingene i perspektiv: Det, der kan virke som en stor afvigelse fra den ideelle gengivelse, behøver ikke at være en katastrofe for billedgengivelsen under reelle forhold ? det er blot en måde at kvantisere afvigelsen, så vi kan sammenligne mellem forskellige TV.

Med andre od: Brug nedenstående observationer som input til dine egne vurderinger af TV?et. Vægten af udsagnene bestemmer du. Min vurdering af Tv?et er, at det er et godt plasma-TV ? og det er nok ikke helt forkert at kalde det for det bedste plasma-TV, vi har set fra Panasonic (når vi taler om billedkvalitet).

Bemærk: Fordi der har været megen snak om overdragelse af Kuro-teknologi til Panasonic og arven fra Pioneer i det hele taget, tillader jeg mig at inddrage Pioneers 9G TV i visse sammenligninger.

Emnerne, som jeg fik tid til at berøre, omfatter:

1. Sortniveau
   
2. Farvegengivelse
   
3. Hvidbalance
   
4. Gamma
   
5. ISF CCC-interfacet og CMS?en
   
6. Framerates, 24p, IFC/24p Smooth Film/24p Filmgengivelse
   
7. Fosfor-trails
   
8. Reflektioner
   
9. Chroma-kanalerne, nøjagtighed i farvegengivelse/båndbredde
   
10. Luma-kanalen, dynamisk lys/skarphed
    
11. Støj (audio)
    
12. Shadow detail
    
13. Dithering-støj
    
14. Retention & burn-in
    
15. Skarphed
    
16. De-interlacing
    
17. 3D
    
18. 3D BD-afspiller: Panasonic DMP-BDT300
    
19. PS3 og 50VT20

Emnerne kan uddybes mere end jeg kommer til her, og man kunne ønske sig flere emner ? men i det mindste kommer vi da i gang?

1.  Sortniveau

Som nævnt før, er det ikke til at måle sortniveauet på moderne TV med selv (semi-)professionelt måleudstyr. Er omgivelserne ikke helt perfekte mht. lysforurening, er det endnu sværere ? så jeg forsøgte ikke. Heldigvis var der dog i udstillingen et Panasonic 42G20 plasma-TV i nærheden af VT20?eren, så vi kunne sammenligne i både dagslys (solskin) og i næsten mørklagte omgivelser efter mørkets frembrud.

I dagslys er VT20?ere tydeligt sortere end G20?eren. Faktisk ligner det meget filteret eller overfladen på et Pioneer 9G: Når man går tæt på TV?et og kigger ned ad panelet (altså en skarp vinkel, der nærmer sig lodret), bliver overfladen særdeles sort ? også i dagslys. Den samme effekt findes ikke, når man bevæger sig sideværts.

Set lige foran TV?et (i slukket tilstand) er panelet mørkere end G20?erens panel ? og en lille smule anderledes i farven (stadig grå-grønlig, men mørkere). Det nye filter betyder, at TV?et performer en del bedre i lyse omgivelser ? noget alá Samsungs 50B855 plasma-TV. Vi har forsøgt at tage et billede af forskellen. Om det er helt retvisende må man selv vurdere ? der er en lille forskel i betragtningsvinklen:

G20 er det midterste TV i øverste række. VT20 er det nederste TV (som faktisk er tændt på dette billede).
 
Når man vurderer TV?ets målbare sortniveau (som pr. definition måles i mørkeomgivelser), er det synligt, at der ikke er tale om sort på niveau med Pioneers 9G plasma-TV (Kuro). I relativt mørklagte omgivelser lod vi G20 og VT20 levere et sort billede. Under disse omstændigheder kan man se, at panelet lyser, når det leverer ?video-sort? ? og samtidigt er det tydeligt, at VT20 ikke er væsentligt sortere end G20 ? dog måske en smule mørkere. Vi kunne desværre ikke tage et fornuftigt billede i mørke omgivelser.

2. Farvegengivelse

Vi lavede en måling af gamut?en (som repræsenterer farvegengivelsen) på THX-tilstanden. Resultatet, som ses i CIE-diagrammet herunder er, at VT20 er en anelse mere afvigende i farverne i THX-mode end G20?eren ? men det er i virkeligheden nok lidt ?gynger og karuseller?:

CIE-diagrammet har én stor svaghed: Det viser kun to dimensioner (saturation og hue) af farvegengivelsen, som i praksis er tre-dimensionel (saturation, hue og lysstyrken).

Dette betyder faktisk, at hvis vi kigger på lysstyrken for de enkelte farver, så kan vi se, at der er en afvigelse fra den forventede lysstyrke, hvilket ikke er tilfældet i lige så høj grad for V10 (eller på en Pioneer 9G). Jeg har ud fra den målte gamut (saturation + hue for RGB) beregnet den idéelle lysstyrke i primær- og sekundærfarverne for at kunne sammenligne med måledata.

Da den målte gamut ligger ret tæt på Rec.709 (HD), bør lysstyrken også ligge ret tæt på specifikationen ? men i stedet for at bruge Rec.709, som målet, beregner jeg som nævnt den idéelle lysstyrke baseret på den aktualle THX-gamut (placering af RGB og hvid), hvilket er mere reelt overfor implementeringen. Lad os kigge på det:

Dette resultat minder rigtig meget om G20?erens farvegengivelse i THX-mode.  Man kan se, at der generelt er for meget lys på alle farverne(målt ved 100% farvemætning, altså på ?gamut-kanten?) ? og det er ikke noget, man kan justere i CMS?en (Colour Management System), da den er to-dimensionel (saturation & hue). Jeg forventer som for G20, at dette er en ting, der kan rettes med en firmware-opdatering ? men på den anden side set er fejlen ikke så tydelig, som den fejl der var i V10, hvor magenta lå meget skævt (mht. hue) ? så mon ikke det bliver ved at være sådan??

De andre måledata jeg har omkring farvemætningsforløbet for RGBCYM viser, at lysstyrken er mere korrekt inde i gamut?en ? men jeg er ikke helt sikker på DMP-BDT300-afspilleren som testgenerator, og jeg har ikke målinger med en kendt afspiller. Men jeg er rimeligt sikker på, at VT20 opfører sig stort set som G20 ? altså vældigt godt generelt.

3. Hvidbalance

Hvidbalancen out-of-the-box er ikke helt OK, så den kan forbedres:

Fejlen (dE) ligger omkring dE =6 og den er noget ujævnt fordelt over gråtoneskalaen, hvilket man med et par greb i hvidbalancekontrollerne bør kunne bringes ned under dE = 3, som er målet. Forløbet af den blå farve har en form, som kan komme til at give problemer (den vil blive forkert i mindst den ene ende af skalaen, hvilket jeg også så ved kalibreringen i PREFESSIONEL1-mode). Hvidbalancekontrollerne er tilgængelige i brugermenuen ? og man kan på VT20 som på G20 justere på den grønne farve (modsat 2009-modellerne).

Jeg observerede som på G20 små (men dog synlige) afvigelser i gråtonegengivelsen (svage farvede bånd). Lige netop gråtoneskalaen skal faktisk kunne gengives korrekt fra en digital component-kilde ? men ikke mange TV er i stand til det (jeg mindes kun at have set Kuro gøre det tæt på korrekt).

4. Gamma

Som på G20 viste det sig at GAMMA-indstillingen ikke har nogen funktion i THX-indstillingen.

Den gennemsnitlige gamma målte jeg til ca. 2.0, hvor den forventede gamma var 2.2 ? eller hvad? For når indstillingen ikke virker, kan det vel være svært at sige noget kvalificeret om?. Men det man kan sige er, at en gamma mellem 2.2 til 2.5 (middel = 2.35) passer til de fleste stueindretninger. Grundindstilllingen (THX) kan dog fungere fint i oplyste omgivelser.

5. ISF CCC-interfacet

ISFccc-interfacet kan bruges til at lave en custom gamut og farveindstilling.  Det er via dette interface (med PROFESSIONEL1- og PROFESSIONEL2- profilerne) man kan komme til at arbejde med CMS?en. Som sagt tidligere, kan man stille saturation og hue for RGB ? men ikke for CYM ? og desværre er der ikke nogen lysstyrkeindstilling for RGB (hvilket ligner en reel mangel, jf. målingerne ovenfor, hvor der er for meget lys på farverne ? i det mindste på gamut?ens periferi).

Man kan som på G20 låse PROFESSIONEL1 & 2-profilerne efter indstillingen (med en PIN-kode), således at brugeren ikke kommer til at nulstille dem.

En yderligere fordel ved ISF CCC-interfacet er, at man hurtigt kan kopiere indstillingerne til de andre inputs/kilder. Dette er ofte den løsning man alligevel bruger for digitale kilder (evt. med HDMI-interface). Det sparer en del arbejde og minimerer dermed risikoen for menneskelige fejl.

Ved brug af PROFESSIONAL1 og CMS?en kunne jeg få farverne bedre på plads i CIE-diagrammet:

Det man ikke kan se, er at lysstyrken er ændret pga. denne operation ? og det kræver faktisk en del mere arbejde, at få billedet til at blive lysstærkt og korrekt nok i farverne. Resultatet som vist ovenfor er faktisk mere ukorrekt end THX-indstillingen ? men jeg havde som sagt ikke tid til at gå mere i dybden med kalibreringen i denne omgang.
Dog skal nævnes, at ved anvendelse af PROFESSIONEL1 (eller 2) i stedet for THX kan man vælge GAMMA=2.4, som rammer nogenlunde omkring en målt gennemsnitlig(*) gamma-værdi på 2.2 (husk at GAMMA-indstillingen ikke virker for THX-indstilingen, hvor gamma ligger omkring 2.0, hvilket givet et lidt for hvidligt eller ?mælket? billede).

(*) Gamma-kurven er dog ikke helt vandret.

6. Framerates

Jeg foretog et antal målinger af framerates i THX-mode med bl.a. 24p-materiale (DVD HD Basics) fra Panasonic 3D-afspilleren. Konklusionen er, at 24p afvikles ved 96[Hz] når 24p Smooth Film er OFF. Dermed er der ikke judder i afspilningen.

Til gengæld afvikles 24p ved 60[Hz] når 24p Smooth Film er ON. Dette kan lyde som en fejl ? men det fungerer (det er noget, der har været diskuteret relativt indgående tidligere her på recordere.dk) og oversampler effektivt 24[Hz] til 60[Hz]. G20 gjorde det samme. Lysudbyttet fra skærmen er afhængigt af framerate?n (mest lys ved 60[Hz], mindst ved 96[Hz]).

For 50[Hz]-materiale (PAL) afspilles ved 100[Hz], når IFC er slået fra, mens der afspilles ved 60[Hz] når IFC er slået til. 60[Hz]-materiale afspilles ved 60[Hz]uanset om IFC er slået til eller fra.

Ved afspilning af 3D (BD) gengives ved 96[Hz], når 24p Filmgengivelse er slået til og ved 120[Hz] (eller måske mere reelt, 2*60[Hz]),når 24p Filmgengivelse er slået fra. Der leveres ca. lige meget lys ved 96[Hz] og 120[Hz] i 3D-tilstanden. Jeg vender tilbage til 3D-gengivelsen senere.

Det er værd at notere, at IFC, 24p Smooth Film etc. fungerer som forventet på VT20.

7. Fosfor-trails

Der er sket ændringer på dette punkt: Der er tydeligt mindre fosfor-trailing på VT20 end der var på G20. Faktisk synes jeg, at fosfor-trails på VT20 er mindre synlige end på Pioneer 9G. Alt andet lige må det skyldes de nye og hurtigere fosfor-typer, der er nødvendige for at køre 120[Hz] i 3D.

8. Reflektioner

Frontglasset er fjernet ligesom på G20 ? og der ser ikke ud til at være tydelige refleksioner inde i panelet. VT20 minder derfor også om Z1, Pioneer 9G og Samsung B855. Men overfladen er ikke som på Z1 (der ligner Pioneer 9G til forveksling på dette punkt) ? den er glat og næsten hård som glas og virker robust.

Niveauet af refleksioner er som på G20 ? måske en lille anelse mindre ? men nok mest fordi overfladen af panelet er mørkere. Vi forsøgte at tage et billede af TV?et slukket (nederst, midt for) ved siden af X20, G20 og G20(sølv) (øverste rækker fra venstre mod højre):

Billedet er taget uden blitz i daglys (solskin). Vurdér selv.

9. Chroma-kanalerne

Ved test med chroma-plate kan man konstatere, at VT20 performer som G20 og dermed væsentligt bedre end G10 mht. signalbehandlingen i farvegengivelsen for mørkere scener/detaljer. Den minder om V10 på dette punkt. Det er interessant, at den tilhørende 3D-BD-afspiller (Panasonic DMP-BDT300) skal indstilles til YCbCr422 og ikke YCbCr444 for at undgå, at der klippes i chroma-kanalerne. Det er ikke forventeligt ? men det er ikke den eneste særhed ved afspilleren, som vi ser senere.

Der var ikke problemer med chroma alignment i TV?et.

10. Luma-kanalen

Ved test med luma plate (DVE HD Basics) kan man se, at den dynamik i billedbehandlingen, der var på G20 (samt V10 og G10), ikke længere er til stede.  Der opstår dog stadig som på G20 nogle signalbehandlingsartefakter på dette testbillede, der viser sig som ?levende? støj i billedet. Vi forsøgte at fotografere fænomenet ? det er svært ? men det kan ses på billedet (ellers kig i tråden om analyse af G20):

Tryk på billedet for et større view

Støjen er på samme niveau som på G20, og man kan se den som vandrette streger og skygger i billedet. Om man ser det ved reelt filmmateriale er usikkert ? men det er som udgangspunkt en afvigelse fra målet om ikke at have den slags artefakter i billedgengivelsen.

På luma plate-billedet kunne man desuden se lidt line-bleed, når TV?ets menu var ovenpå testbilledet. Det er dog så lidt at det var for svært dokumentere på et fotografi.

11. Støj (hørbart)

VT20 har 4 blæsere, som dog ikke støjer ret meget (det kan selvfølgelig opleves individuelt). TV?et bliver ikke ret varmt, men det sender en del varme ud gennem selve panelet/fronten (som G20 og Pioneer 9G). Jeg bemærkede ikke buzz, som varierede med belastningen ? den er mere konstant og svag bag TV?et (lyder som det V10, jeg jævnligt tester på).

12. Shadow detail

Shadow detail er vurderet i et næsten (men ikke fuldstændigt) mørklagt lokale med passende testbillede (AVS HD samt Spears & Munsil). Alle farver (RGB) følger pænt med ned til sort (altså: De mørke nuancer af alle farverne gengives) og gråtoneskalaen følger pænt med ned til niveau 18 og med lidt god vilje 17 (16 er defineret som sort i YCbCr) ? så under kontrollerede lysforhold er LYS=0 den korrekte indstilling, selvom man måske kan savne en lidt finere indstilling af LYS for at ramme bedre.

Test med chroma plate og chroma multiburst (DVE HD Basics samt Spears & Munsil) viste som nævnt tidligere, at signalbehandlingen af farvegengivelsen svarer til G20, hvilket også bidrager til bedre shadow detail.

13. BtB og WtW

TV?et er i øvrigt i stand til at vise både blacker-than-black (BtB) og whiter-than-white (WtW)med DMP-BDT300-afspilleren. WtW præsenteres meget fint med DMP-BDT300-afspilleren. Pioneer 9G brænder, så vidt jeg husker, ud tidligere i WtW end Panasonics plasma-TV gør.

14. Dithering-støj

PWM-støj (PWM = Pulse Width Modulation, pulsbreddemodulation) opstår, når farverne skal skabes (jf. sub-field drive-konceptet). Støjtypen er ?temporal?, da den afhænger af tiden: Sub-pixels tændes og slukkes mange gange i et tidsrum.

Derudover kan der anvendes ?spatial dithering? til at blande nye farver ved at placere forskelligfarvede pixels tæt op ad hinanden. Man kan så vælge at ændre den spatiale dithering over tid (og dermed gøre den temporal også) for at undgå f.eks. banding og lignende synlige problemer.

Vi fandt nogle klip (DVE HD Basics), hvor der var synlige dithering-artefakter og eksperimenterede med betragtningsafstanden for at afgøre, hvornår fænomenet forsvandt:

Uden IFC slået til, kunne man ane dithering-artefakterne på 2[m] afstand.

Med IFC aktiv skulle man ind til ca. 1.0 – 1.5[m] for at se artefakterne. Husk at dette var på en 50?-version af VT20, hvor der blev udfør en tilsvarende test på 42G20.

Senere opdatering: Jeg er ikke sikker på, omdenne observation hører til i dette kapitel – men nu bliver det her: Under måle-session 2 kørte jeg recordere.dk’s burn-in wash-DVD, da jeg er blevet opmærksom på, at den kan fremprovokere det blinkeri, som man nogen gange gører klager over på PAnasonics nyere plasma-TV.

Jeg kunne konstatere, at der er en del mere blinkeri på VT20 end f.eks. på Pioneers 9G TV.

15. Retention & burn-in

Der optræder retention ca. på samme niveau som på 42V10E og 42G20E og dermed mere end på Pioneer 9G-panelerne.

Det er mit indtryk, at man skal være opmærksom på ujævn ældning af panelet (burn-in): Jeg bemærkede skyggeaftegninger i lyse områder af skærmen ? noget som kunne ligne menuer. Normalt ses retention på mørke områder ? men disse var på lyse områder. Det er nok fair nok, at et TV, der har stået i en udstilling fra dag ét og kørt samme demomateriale/menuer i mange timer, kan få problemet. Jeg vil nok anbefale, at man som køber behandler TV?et lidt mere skånsomt de første 200 timer (mindst) ? og evt. motionerer de enkelte (sub-)pixels over hele skærmarealet nogenlunde ens i den første tid (evt. med en break-in-DVD). Vi kender ikke rigtigt den nye fosfortype endnu mht. ældning.

Senere opdatering: Ved måle-session 2 noterede jeg samme tegn på burn-in i TV’et (tror det var fra DR) – med mindre det nye panel faktisk udviser retention i lyse områder.

Min anbefaling er, at den nye panel-type skal behandles ordentligt de første flere hundrede timer: Ingen ujævn belastning og sørg for at alle pixels ældes ens. Her tror jeg faktisk at en break-in DVD er på sin plads at bruge. 

16. De-interlacing

Det ser ikke ud til, at der er implementeret noget nyt i VT20 i forhold til film-de-interlacing. Ved testen sættes afspilleren til at output?e 1080i for at undgå at afspilleren de-interlacer til 1080p. Testen er udført med Spears & Munsil test-BD?en og klippene er i VC-1-format.

Jeg har desværre ikke adgang til en afspiller med source-direct, så jeg kan afspille SD-de-interlacing-testklippene (480i), så den del af testen må vi vente med.

I tabellen herunder har jeg listet udfaldet af de-interlace-testen i 1080i. Jeg har for sammenligningens skyld medtaget resultatet for G20,V10 og Pioneer 9G:

(*) Det virker som om de-interlaceren er tæt på at kunne fange kadencen ? men det lykkes ikke helt, så man kan se at den er udfordret i starten af testklippene.

17. 3D

Det er interessant at se, at farvegengivelsen ændres, når der skiftes mellem 2D- og 3D-gengivelse af det samme materiale afspillet på 3D-afspilleren. Der er tale om en markant ændring, som givetvis er lavet for at kompensere for 3D-brillernes panel/linsefarve (dy=~-0.030 og dx=~-0.007, altså en forskydning mod blå når der vises 3D på TV?et (i forhold til 2D)).

Det var ikke muligt at måle noget meningsfuldt gennem 3D-brillerne.

3D-fremvisning foregår som sagt ved enten 96[Hz] eller ved 120[Hz]. I 120[Hz]-tilstanden introduceres der judder, men billedet blinker lidt mindre. Vi vurderede systemet i både stærkt ambient lys (med solen ind ad vinduerne) og i næsten helt mørke omgivelser. I dagslys oplevede jeg, at omgivelserne blinkede en del ? og i mørke var det de lyse områder i billedet, der blinkede. Jeg er lige nødt til at nævne, at jeg var belastet af en god hovedpine på testaftenen og dette kan have bidraget til øget følsomhed overfor flicker i billedet, hvilket belastede mine øjne en del.

Til gengæld synes jeg, at farvegengivelsen var en del bedre end forventet: I dagslys havde farverne en svag tendens til et ?metallisk udseende? ? på samme måde som jeg oplever Dolby3D i biografen (ikke at forveksle med polariserede systemer). I mørke omgivelser synes jeg, at det metalliske udseende blev meget mindre og ikke generende. 3D-oplevelsen fungerer også på afstand af TV?et.

Desværre har TV?et ikke separate ISFccc-indstillinger for 2D hhv. 3D-kilder (kalibreringen genbruges), så man er nødt til enten at skifte manuelt mellem kalibreringer (f.eks. PROFESSIONEL1 & 2) eller lade en HDMI-port være dedikeret til 3D. Jeg ved faktisk ikke om TV?et kan sende 2D ud på den ene HDMI-port, mens der sendes 3D ud på den anden, hvilket ville være smart, da man så kunne trække to kabler til TV?et og dermed have to forskellige kalibreringer på to HDMI-inputs (og dermed vælge kalibrering ved at vælge input). Det er der måske andre, der kan/vil eksperimentere med.

Senere opdatering: Jeg fik ved måle-session 2 mulighed for at vurdere brillerne og flicker fra disse igen: Denne gang også i et oplyst lokale med solskin udenfor (dog mindre end sidst). Min oplevelse af flicker var den samme som sidste gang.

Jeg har desuden i dag haft mulighed for at se Samsungs UE46C7705 (LED LCD 3D-TV) med tilhørende 3D-briller – og det er tydeligt, at Samsungs briller bare slet ikke flicker så meget. Jeg testede dette i en forretning med nogenlunde tilsvarende belysning. Samsung-TV’et udviste i øvrigt markant mere crosstalk (skyggebilleder mellem højre og venstre billede set gennem 3D-brillen) end Panasonic VT20.
 
Det var ved første måle-session ikke muligt at måle noget meningsfuldt gennem 3D-brillerne – men ved session 2, kunne jeg foretage målingerne ved at slukke for brillen.

Der er tale om en ret markant påvirkning af farvegengivelsen – men uden deciderede 3D-testbilleder, kan man ikke foretage en rigtig kalibrering. Det ser dog ud til at der ikke er tale om et simpelt colour shift – altså en parallelforskydning af farvemålingerne – og dermed er det ikke nok at ændre hvidbalancen, men det må vi blive klogere senere.

18. 3D BD-afspiller

Panasonic DMP-BDT300

Denne afspiller er Panasonics 3D Blu-ray-afspiller, som har to HDMI-udgange, hvoraf den ene kan bruges som video-port til 3D-TV og den anden f.eks. kan bruges til audio-port til en receiver eller som 2D-video-port.

Hvis man lader afspilleren udføre de-interlacing af VC-1-materialet på Spears & Munsil test-BD?en, kan man se, at den gør det bedre end TV?ets de-interlacer: