Forside * Nyheder

Det nye Loewe Individual TV


Loewe bød til åbent hus.


Loewe bød fredag d. 28. maj til åbent hus hos Loewe Galleri i Gentofte.



Recordere.dk deltog i eventen, hvor Loewe stillede med stærkeste mandskab og benyttede lejligheden til at præsentere deres nye produkter i Individual serie.


Dr. Kilian Steiner bød recordere.dk velkommen, og fortalte hvor vigtigt det var for Loewe at holde fast i deres 3 værdier. Minimalistisk formsprog, nyskabende innovationer og eksklusiv individualitet.



Loewe Individual
De nye tynde TV i produktfamilien er alle Edge LED paneler, og Loewe har til trods for det delvise ejerskab af Sharp fuld frihed til at vælge de paneler som de selv ønsker. Loewe bruger bl.a. paneler fra Samsung, LG og Sharp, og på det 40? Individual som blev vist frem i butikken var det Samsungs nye LED panel med local dimming i 4 zoner. TV?et kan fås i 100, 200 og 400 Hz varianter.


Panelet var edge LED backlight, som er nødvendigt for at få så tynde skærme, og et lavt strømforbrug. Individual serien lanceres i fire skærmstørrelser på hhv. 32, 40, 46 og 55 tommer.


Vi kunne dog alligevel ikke lade være med at stille ham spørgsmålet. Hvad med 3D?


Svaret var klart. Loewe har allerede teknologien klar, og kunne sagtens sælge det nu, men mener ikke markedet er klart til 3D. Der mangler indhold, og så giver det ikke mening at sælge det. Men Dr. Steiner lovede recordere.dk, at når vi besøgte Loewe på IFA 2010, så skulle han nok vise os 3D teknologi på deres modeller.



På væggen kunne man vælge mellem flere forskellige typer paneler og farver, men også den sound bar eller de højttalere som kunne vælges til var mange.



Individual tv fås i en Compose-variant med kontrastglas på fronten, eller som Selection-variant med højglans frontramme. Compose varianten er udstyret med 400 Hz (fra 40 tommer og  opefter), og kan dermed præstere en endnu skarpere billedgengivelse. Med den integrerede CI+ port til HDTV-modtagelse af kodede kanaler er Individual serien endvidere forberedt til næste generations kodningssystem. Hvilken lydenhed man ønsker til sit Individual tv står det enhver frit for at vælge. Loewe tilbyder individuelle løsninger fra 2.0, 3.1, 5.1 og helt op til digital 7.1-surroundlyd, bl.a. med den nye Loewe Individual   Sound Projector SL.



Selvom den ikke blev vist til arrangementet, så er Loewe også som nogle af de første klar med en ny soundbar / center højttaler, der er baseret på elektrostatisk teknologi som Loewe selv har udviklet.


Loewe viste også deres ultra tynde elektrostatiske højttalere frem, der udover ikke at fylde særligt meget, også tynder godt ud i tegnebogen. ca. 34.000 for et sæt. Og så skal man også lige have en subwoofer med.


I det hele taget tager Loewe egen udvikling seriøst. Loewe har lige købt en udviklings virksomhed i tyskland, da man selv ønsker at videreudvikle sit mediecenter koncept. Indtil nu har det været udviklet af et firma i USA, men Loewe vil nu selv have fuld kontrol over dette.



Mediecenter softwaren understøtter 100% DLNA, og viser allerede nu f.eks. DR’s nettv kanaler. Loewe har ligesom de danske teleselskaber indgået et samarbejde med en international musikudbyder, og sammen med mediecenter systemet får man ubegrænset adgang til mere end p.t. 3 mio. musiknumre.



I forbindelse med flerrumsfunktionalitet, kan man bruge Loewe Assist Media, der mest af alt minder om en Logitech Duet opsætning, hvor man kan styre hvad musik der spilles i hvilke rum. Skærmen er en lille OLED.


Det skal blive spændende at se på IFA 2010, hvad Loewe Loewe ellers har fundet på, men en ting er sikkert. Har man tegnebogen i orden, så er deres design og kvalitet ikke til at tage fejl af. 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.