Pressemeddelelse:
Danske Xstream Media Solutions bringer sig med en ny Telenor widget til Samsungs internet-tv helt i front med udviklingen af fremtidens tv.
Danske Xstream Media Solutions har udviklet en Telenor Widget til Samsungs fladskærms-tv. Internetadgang bliver stadig mere normalt i de nye fladskærmstv?er, producenterne sender på markedet. Sammen med Telenor og Samsung viser Xstream nu vejen. Streaming er ikke kun forbeholdt computeren og mobiltelefonen, men er med hastige skridt på vej til tv’et.
Fremtidens tv bliver via internettet
Stream-tv og nyhedsbroadcast på computeren er allerede en naturlig del af de flestes hverdag. Med udviklingen af tv med adgang til internettet som Samsungs følger computerens muligheder for at vise on-demand nyheder og indhold over i tv mediet. Streaming leveret via internetforbindelsen er fremtiden på alle medier. Det giver nemlig synergi mellem hjemmets forskellige medier og mulighed for at se ens ynglingsprogrammer og -film, når og hvor man har lyst. Allerede nu kan man se HD-TV-afspilninger på computeren i en kvaliteten, der er på niveau med dén, vi kender fra kablerne og det digitale sendenet.
“Widgets og internet i tv’et betyder på sigt et farvel til de begrænsninger, vi kender fra faste antennestik og faste pladser til husalteret. Til gengæld er det et goddag til on-demand tv i HD kvalitet og ægte mobilitet. Fremtidens trådløse internet-tv vil betyde, at vi frit kan vælge, hvad vi vil se, hvor vi vil se det, og på hvilket medie vi vil se det,?” siger Adm. direktør Frank Thorup, Xstream Media Solutions.
Korea kigger os over skulderen
Teknisk know-how er ikke forbeholdt koreanerne. Det opdagede Xstream, da udviklingen af den nye widget til Samsungs internet-tv stod på. Her blev det nemlig Xstream, der leverede meget af den tekniske kunnen. ?Det overraskede os faktisk, at vi også kunne bidrage her, og man bliver jo lidt stolt af sådan at kunne give teknisk specialviden til verdens største tv producent,? siger Frank Thorup.
Telenor giver kunderne nem adgang til HD TV
Den nye tv-widget giver i første omgang kunderne adgang til lejefilm direkte via deres internet-tv. For Telenors kunder betyder den nye widget en klar forbedring i forhold til adgangen til On Demand services og film i HD kvalitet. Telenor forventer, at kundernes tv-vaner vil ændre sig over de kommende år. Telenor ønsker at imødekomme de nye behov og give kunderne internettets mangfoldige muligheder på hjemmets store skærm.
Løsningen giver dermed Telenors kunder adgang til film on-demand i HD kvalitet via internet-tv. Streaming af film i HD kvalitet muliggøres af Xstreams MediaMaker software.
Kilde: Xstream Media Solutions Pressemeddelelse