Forside * Nyheder

Voddler – ny filmtjeneste fra Telenor


Nye og gamle film kan snart ses på computeren hvis man er kunde hos Telenor, der er på vej med video-on-demand tjeneste.


Fra Voddler.com kan kunderne hos Telenor snart se Hollywood-film på computeren.


En stor del af filmudvalget er endda gratis, hvis man kan leve med fem reklamer og en filmtrailer før og efter filmen. Det er ikke muligt at springe reklamerne over eller at spole i dem.


I kataloget findes også aktuelle premierefilm, der dog vil koste mellem 9 og 40 kroner at se.


Alle filmene sendes til brugerens computer via netforbindelsen (streames) og kvaliteten svarer til en DVD-film, og desuden har filmene undertekster.


Det kræver en netforbindelse på minimum 2,5 Mbit/s at benytte Voddler hos Telenor.


Telenor oplyser, at det aktuelt ikke er muligt at se film på mobiltelefonen, men muligheden er under overvejelse hos både Voddler og Telenor.


Det forventes, at tjenesten åbner midt i maj måned.
 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.