TV 2 laver en ny kanal til VM i fodbold, for at sende kampene i HD.
TV 2 er den kanal der viser flest kampe fra Fodbold-VM i Sydafrika til sommer, og nu sørger de for at de fleste af os kan opleve dem i HD kvalitet.
Der åbnes en ny tv-kanal, for at udsende kampene i HD. TV 2 i gang med at forhandle distributionsaftaler på plads med, bl.a. YouSee, Stofa, Canal Digital og Smile Content.
“Tv-distributørerne har vist meget stor interesse for at kunne vise TV 2s VM-kampe i HD-kvalitet, og jeg forventer, at vi snart kan have de første aftaler på plads med tv-distributører”, siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, TV 2|KanalSalg.
Hos TV 2 Sporten er der glæde over muligheden for at sende kampene i HD:
“Under VM i fodbold i 2006 var det også muligt at se VM-kampe i HD-kvalitet, og det var her, at mange danskere fik øjnene op for, at topfodbold, der er superprofessionelt produceret i HD-kvalitet, er en ekstraordinær og flot oplevelse. Vi glæder os til at dele den oplevelse med endnu flere seere, når en VM-slutrunde med dansk deltagelse udsendes i HD-kvalitet. Det her er Danmarks Største Fællesskab – i endnu bedre kvalitet”, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.
VM-slutrunden i Sydafrika spilles i perioden 11. juni ? 11. juli.