En tjeneste lignende Spotify lanceres i Danmark d. 15. april af Telenor.
Telenor har annonceret Wimp. Det er en musiktjeneste, der minder om Play fra TDC og YouSee. Men der er mere tale om en konkurrent til svenske Spotify. Altså en tjeneste, hvor man betaler et løbende abonnement, for adgang til millioner af musiknumre.
?Nogen vil sikkert spørge, hvorfor det ikke gratis? Det er der jo andre, der tilbyder. Men vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det koster et stort tocifret millionbeløb at lancere sådan noget her. Så hvis vi skulle tilbyde det gratis, skulle vi hente pengene et andet sted. Så jeg synes egentlig, at det er mere ærligt at gøre det på den her måde. Der er mange kunder, der gerne vil have det, og mange der ikke vil. Så hvorfor skulle vi gå ud og bebyrde, dem som ikke er interesseret,? siger markedsdirektør Peter Berg hos Telenor til Comon.dk
Wimp koster op til 99 kr/måned, som eksempelvis kunne være en enkelt kunde med et mobilabonnement. Men har man f.eks. telefoni og bredbånd hos Telenor, falder prisen til 49 kr/måned. Sidstnævnte får dog mulighed for at prøve tjenesten gratis i 6 måneder.
Telenor Wimp åbner d. 15. april 2010
Fakta om Wimp:
- Der er mellem fem og seks millioner sange
- Mulighed for streaming fra både mobil og computere
- Overførselshastigheden er 256 kbps
- Fungerer både på Windows, Mac, Linux og Android-mobiler.
- Applikationer til iPhone og iPod Touch er på vej.
- Telenor vil sørge for redaktionelle anbefalinger
- Mulighed for at dele playlister på Twitter, Facebook og via Messenger. (Brugere, der ikke er kunder hos Telenor, kan også se de delte lister, men de kan kun høre 30 sekunders lyd).
Kilde: comon.dk