Forside * Nyheder

Smugkig: Pioneer tilføjer iPhone styring


Pioneer BDP-LX53 blu-ray afspiller med iPhone fjernkontrol


 


Pioneers næste generationer af AV receivere og blu-ray afspillere ser ud til at få iPhone og iPod Touch styring.


Når Pioneer om få uger frigiver årets nye AV receivere og blu-ray afspillere i Japan, så bliver det med integration af iPhone og iPod Touch. Ikke kun som medieafspillere, men også som fjernbetjeninger via trådløs netværk.


De nye produkter har modelnavne som VSA-1020, VSA-920 og VSA-820 (AV receivere) samt BDP-LX53 og BDP-330 (begge blu-ray afspillere). Pioneer programmet kan frit downloades fra AppStore, og giver kontrol over såvel menuer som de almindelige funktioner.



Pioneer BDP-330 blu-ray afspiller med iPhone fjernkontrol


 


Afspillerne får forbedret afspilning igennem 3.generation PQLS (Precision Quartz Lock System) der reducerer jitter, ved i bitstream over et HDMI kabel. Det forbedrer lyden fra eksempelvis CD’er. Pioneer frigiver dog først AV receivere med denne PQLS senere på året.


Afspillerne kommer med en quick-start, hvor de kan vækkes på under 1 sek. Blu-ray afspillerne understøtter også YouTube og RSS.


Betragt dette som et smugkig på hvad der er på vej. Det forlyder ikke hvornår Pioneer sender årets nye modeller ud på det danske marked, samt hvilke funktioner de kommer med.


Programmet hedder iControlAV i AppStore.


 


  


  


  


Kilde: Billeder og informationer fra AV Watch

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.