Bredbånd Nords kunder kan fra i dag blive de hurtigste surfere nord for Limfjorden. Selskabets nyeste tiltag er en 100/100 Mbit/s internet forbindelse, altså 100 Mbit/s både download og upload.
Dermed åbner Bredbånd Nord for en helt ny verden af online gaming, streamede HD-film og ekstremt hurtig up- og download af billeder og data. Selskabet har for længe siden kunnet tilbyde hastigheden, men det er først nu, at det router-udstyr, der skal monteres hjemme hos kunderne, er i stand til at håndtere så høje hastigheder.
“Med 100/100 Mbit/s flytter vi grænsen for, hvad private kan på nettet, og selvom andre aktører allerede har gjort forsøget, ønsker vi at introducere en hastighed, der for alvor sætter gang i markedet for HD-tjenester og ?spil. Alle strømpile peger i retning af mere og mere HD-indhold, og her er fibernetværket ganske enkelt det mest velegnede. Det er langt fra alle private, der har behov for så store hastigheder, men om få år vil vi formentlig trække lidt på smilebåndet over hastigheden. Stort set alt flyttes lige nu over på nettet, og forbrugerne ønsker ikke hverken at vente eller se film i en middelmådig kvalitet. Derfor er vi gået målrettet efter at blive teknologisk frontløber på området”, siger Christian Ingerslev Sørensen, Salgs- og marketingchef i Bredbånd Nord, der med ét gør selskabets kunder i Vendsyssel til landets hurtigste på nettet.
Bredbånd Nord anvender en Tilgin-router, der monteres i hjemmet hos brugerne, og som er dimensioneret til at klare seks samtidige HD TV-streams og 200 Mbit/s full duplex routing. Selve platformen, routeren produceres på, er skabt til stor kapacitetsvækst, og der arbejdes løbende på yderligere at øge kapaciteten i slutbrugerudstyret.
Kilde: Bredbånd Nord