Forside * Nyheder

Hvad er det bedste 3D TV lige nu ?


Det bedste 3D TV lige nu
… Samsung UN55C7000 vs Panasonic TC-P50VT20


Pt. er der kun to 3D TV på markedet. Et plasma fra Panasonic, og et LCD fra Samsung. Det gør det let at lave en 1:1 sammenligning, og det er lige hvad Gizmodo.com har gjort. Det skal dog siges at LG er lige på trapperne med deres 3D teknologi, og det endog på både plasma og LCD.


Testen
Gizmodo testede Samsung UN55C7000 (55″ LCD, og til venstre på ovenstående foto) mod Panasonic TC-P50VT20, der er et 50″ plasma TV, og som vises til højre. Begge TV blev testet med de påkrævede 3D briller og en Panasonic BD-C9600 3D Blu-ray afspiller, som afspillede Monsters Vs. Aliens i 3D, samt en DVD med test 3D billeder som kom med Blu-ray afspilleren.



Brillerne
Begge testede TV kræver aktive 3D briller, der tænder og slukker for billedet på hver side 60 gange i sekundet. Uden brillerne vil det være godt at tage sin epilepsi medicin, da man blot ser et støjet billede, hvor alt på skærmen er forskudt. Med brillerne får man et 3D billede, men det er altså nødvendigt at alle der skal se filmen sidder med briller, og brillerne koster ca. 900 kr. pr. styk i USA, så vi tør ikke gætte på prisen i Danmark.


På billedet kan du se de briller som kræves for at se 3D. Til venstre har du Samsungs briller og til højre dem til Panasonic. Ingen af dem står til at vinde designpriser for flotteste design. Panasonics briller kommer dog med 3 forskellige næsebroer, ligesom de kan justeres. Samsungs briller kan ikke justeres.


3D oplevelsen
Ifølge Gizmodo viser begge TV 3D i en ok kvalitet med en god fornemmelse af dybde i billedet. Oplevelsen var dog langt fra perfekt, og effekten forsvandt f.eks. når filmen panorerede hurtigt. Dette skyldes at 3D effekten er betinget af hjernen opdager forskellen i de to billeder som vises. Og når det går for stærkt kan den ikke regne forskellen ud.



Samsung havde et irreterende problem med et skygge billede (ghost image), der dukker op omkring kanterne af objekter på skærmen, som skyldes at ting fra venstre billede gled ind i højre billede og omvendt (den tekniske betegnelse for dette er “crosstalk”). Panasonic havde samme problem, men i meget mindre grad. Gizmodo kan ikke give årsagen til problemet, men gætter på at der er et lille forskydelse mellem timingen af enkeltbilleder på TV’et og lukkerne på brillerne, samtidigt kan forskellen på LCD og plasmas svartider forklare forskellen på problemet på TV’ene. Plasma paneler reagerer meget hurtigere end LCD, så der er mindre interferens mellem de to billeder som vises. Men som Gizmodo skriver, uanset årsagen er det meget irreterende og distraherende.


Visning af 3D film på TV er ikke optimalt, men hvis man skal have et 3D TV, så er gizmodos dom at Panasonic pt. gør et bedre job end Samsung. Men som Gizmodo også skriver, så er selv et 55″ for lille til at give den rigtige 3D oplevelse.


Læs hele anmeldelsen her.


Kilde: gizmodo.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.