Forside * Nyheder

Pioneer dropper CD-afspiller i bilen


Pioneer MVH-8200BT


 


Pioneer lancerer to nye medie-headunits uden CD-drev. Til gengæld kan du tilslutte alt muligt andet.


Pioneer introducerer i februar to alsidige multimedia enheder til bilen, nemlig MVH-8200 og MVH-8200BT.


Hører du blandt dem der aligevel aldrig bruger CD’er i bilen mere, hvorfor så ikke tage konsekvensen og droppe det helt. Så slipper du også for musik der hopper ved vejbump og fedtfingre på skiverne, og du sparer udgiften til det mekaniske drev.


En ekstra fordel er så, at der nu er blevet plads til rigtigt mange andre ting på fronten. Som f.eks. et 3? TFT display, så man nu også kan se video (selvfølgelig kun når man holder stille) fra iPod/iPhone/USB/SD, man får grafisk betjening via en flot og intuitiv menu, og mange lydforbedrende audio funktioner.


 



Pioneer MVH-8200


 


MVH-8200BT: en alsidig multi-medie enhed til din bil


Den store runde knap er en såkaldt 7-vejs ?Rotary Commander?, og med den er det hurtigt og nemt at finde rundt i menuen, så man kan se alle playlists, album covers, videoer og meget mere på den tilsluttede iPod eller iPhone.


Begge enheder kan afspille MP3, WMA og iTunes AAC musik filer via USB og SD hukommelser. USB indgangen er placeret direkte på fronten og SD kortet kan puttes i når man tager det aftagelige frontpanelet af.


Med alle de digitalt komprimerede formater der lyttes til, er der stort behov for at ?forbedre? lidt på lyden. Lyden bliver nemlig en smule ?flad? og ?livløs? efter komprimering. Pioneer har udviklet et system de kalder ?Advanced Sound Retriever? (eller bare: ASR), som bl.a. genskaber de overtoner som filtreres fra, så der gives lidt ekstra ?liv? i diskanten. Det høres som mere luft mellem instrumenterne og flere detaljer fra instrumenterne.


I bilen sidder man altid i venstre side, og dermed meget tættere på den venstre højttaler end på den højre. Det problem kan løses på to måder: Enten ved at skifte bil til en McLaren F1 (hvor førersædet er i midten), eller ved at aktivere Pioneers ?Sonic Center Control?. På sidstnævnte fortæller man blot at man sidder til venstre, og så tilpasses lyden til det. Det gøres ved en lille forsinkelse til venstre sides højttalere, og på den måde flyttes lydbilledet hen til at være lige ude foran een.


Derudover er der en 8-bånds grafisk equalizer, så man kan justere lyden af systemet til at passe til både bil og personlig smag. Og så er der hi-volt (4 V) linieudgange for front, bag, og subwoofer gør det nemt at udvide systemet med aktive subwoofer eller forstærkere, hvis man ønsker lidt mere end de indbyggede MOSFET forstærkere på 4x50W.


 


Men hvad er forskellen så på de to modeller?


MVH-8200BT har et indbygget Parrot Bluetooth modul, så når man parer den med en kompatibel Bluetooth mobiltelefon, har man hånd-fri telefoni. Du hører samtalen gennem bilens højttalere, mens din stemme opfanges af den medfølgende mikrofon.


Matcher perfekt med din iPod, iPhone, USB enhed, MP3 afspiller eller dit SD kort.


Og skulle man stadig have behov for et CD-drev, så har Pioneer 11 andre autoradioer og 8 navigations og AV enheder at vælge imellem, som alle stadig har CD-drev.


 


Priser og tilgængelighed


MVH-8200, intro: medio februar, vejledende pris: kr. 2.999,- eksklusiv montering.
MVH-8200BT, intro: medio februar, vejledende pris kr. 3.699,- eksklusiv montering.


 


Kilde: Pioneer

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.