NAVIGON opdaterer igen sin navigationssoftware til iPhone. Den nye gratis opdatering indeholder funktionen MyRoutes, som gør det muligt at vælge mellem forskellige ruter og giver mulighed for at informere om sin position via Facebook og Twitter. For et mindre beløb kan man også få NAVIGONs prisvindende Panorama View3D til iPhone.
NAVIGONs navigationssoftware er den eneste på markedet, som inkluderer funktioner som Reality View Pro, integreret iPod-kontrol og fodgængernavigation. Nu kommer NAVIGON med en ny, gratis softwareopdatering, som indeholder personlig ruteplanlægning. Funktionen MyRoutes præsenterer tre valgmuligheder, når man skal vælge sin rute: Den hurtigste rute, den korteste rute, eller en rute, der er baseret på brugerens egen kørestil og kalkulerer ruten efter de valg, som brugeren oftest tager. Ruterne bliver vist i forskellige farver på skærmen sammen med oplysninger om forventet ankomsttidspunkt og rutelængde for hver af ruterne.
– Vi er glade for nu at kunne integrere en af NAVIGONs mest populære funktioner i vores iPhone-software. Brugerne modtager nu en personlig ruteberegning, som er skræddersyet til deres kørevaner, siger Allan Friis, Country Manager for Navigon i Danmark og Norge.
Giv besked om ankomsttid på Facebook
Den nye opdatering indeholder også helt nye funktioner, som man normalt ikke ser på de almindelige navigationssystemer. Ved hjælp af Facebook og Twitter kan man i selve navigationssoftwaren give sine venner besked om sin nuværende placering, bestemmelsessted eller planlagt ankomsttid. Det er også muligt at tilføje en lille tekst til meldingen, og det tager kun få klik at give besked om sin position via Facebook eller Twitter.
Panorama View3D
NAVIGON giver også mulighed for at få den prisvindende funktion Panorama View3D til iPhone, som giver et mere realistisk billede af omgivelserne. Panorama View3D var en af de væsentlige grunde til, at NAVIGON 7310 blev kåret til årets navigationssystem af verdens bedst sælgende gadget-magasin Stuff Magazine. Funktionen koster 75 kroner og kan købes via navigationssoftwaren.
Også tilgængelig til iPod Touch
Ud over at være tilgængelig for iPhone 3G og 3GS fungerer Navigon MobileNavigator også til førstegenerations-iPod og iPod Touch. Dette kræver dog en ekstern GPS-modtager.
Få NAVIGON MobileNavigator samt Traffic live til reduceret pris
Fra den 9. til den 28. februar kan man købe den europæiske version af MobileNavigator til en reduceret pris af 559 kroner (normalpris 779 kroner). I denne periode kan man også få Traffic Live til 115 kroner (Normalpris 189 kroner).
Kilde – Navigon Danmark