Forside * Nyheder

CES 2010: Samsungs nye produkter


3D giver LED-TV en ny dimension. Og almindeligt TV kan blive til 3D-TV!
Samsung lancerer verdens første LED-TV med 3D. Sammen med briller, Blu-ray afspiller og og Blu-rayskive tilpasset til 3D giver LED-TV med 3D den bedste 3D-oplevelse. Men det mest bemærkelsesværdige er nok, at Samsungs egenudviklede 3D-processor også kan forvandle almindeligt TV og film til en 3D-oplevelse i realtid sammen med 3D-brillerne. Nej, det er ikke en aprilsnar ? den er god nok.


Mange har talt om 3D før, men nu er det alvor. For nu kommer TV, Blu-ray afspillere og Blu-ray hjemmebiosystemer, som understøtter 3D. Som fx i form af Blu-ray afspilleren og Blu-ray hjemmebiosystemet BD-C6900. LED-TV i 7-, 8- og 9-serien indeholder Samsungs 3D-processor, som er kompatibel med de fleste 3D-standarder inklusive Blu-rayDisc Associations.


Flere produkter med internet@TV og premiere på Samsung Apps
Download applikationer direkte til TV?et, Blu-ray afspilleren eller hjemmebiosystemet fra Samsung Apps, verdens første applikationsbutik af sin slags. Det er starten på en helt ny verden af oplevelser på TV, som vi tidligere har set begyndelsen af først og fremmest på mobiltelefoner. Både gratis og betalingsapplikationer ligger klar, og indholdet kommer til at variere fra land til land. Premieren bliver i løbet af foråret sammen med de nye produkter.


Hvad er så applikationer? Det er programmer, som downloades til TV?et, og som gør det muligt at nå en række forskellige tjenester over internettet.


Samsung lancerer også et værktøj, som er tilegnet udviklere af applikationer.
Samsung Apps er tilgængelig gennem den nye platform for internet@TV. En tjeneste, som nu ikke længere kun vil findes i Samsungs netværksopkoblede TV men også i kommende Blu-ray afspillere og hjemmebiosystemer. På den måde bliver det muligt at opgradere til de sidste nye internettjenester selv med et ældre TV. Samsung har tidligere tilbudt visse internettjenester som YouTube, Twitter og Flickr direkte på TV?et. Samtlige Samsungs TV-modeller fra 6-serien er nu opgraderet til internet@TV.


Touchscreen-baseret fjernbetjening som viser andre TV-kanaler
Samsung lancerer  nu en touchscreen-baseret fjernbetjening på tre tommer. Vis film på TV?et og følg samtidig spændingen i fodboldkampen gennem fjernbetjeningens farve-touchscreen. Man kan altså zappe rundt blandt de forskellige kanaler på fjernbetjeningen samtidig med, man følger med i et TV-program eller ser en film via hjemmebiosystemet. Fjernbetjeningen har endda fuldt tastatur og kan også arbejde sammen med computeren via DLNA-teknologi i forbindelse med eksempelvis overførsel af billeder, film eller musik fra computerens harddisk. Fjernbetjeningen følger med topmodellen 9-serien men kan også købes som tilbehør til LED-TV i 7- og 8-serien.


Efter at Samsung lancerede LED-TV bredt i april sidste år, blev de en øjeblikkelig succes. Siden da har Samsung solgt 2,5 mio LED-TV verden over. Hvert femte solgte Samsung-TV i Norden er nu et LED-TV. I år lancerer Samsung markedets bredeste udbud af LED-TV; seks forskellige produktserier (4-, 5-, 6-, 7-, 8-, og 9-serien) i størrelserne 19 op til 65?. Samsung har gennem flere år været nordisk markedsleder inden for TV.



9-serien LED-TV, det tyndeste TV. Ultraslankt design. Full HD. 200 Hz Motion Plus med indbygget 3D-processor, som viser film i 3D-format. To USB-porte til optagelse på ekstern hukommelse. Unik touchscreen-fjernbetjening, som viser TV-programmer. Fire HDMI-indgange USB 2.0 Movie med mulighed for at tilkoble eksterne enheder og se film, JPEG-billeder og lytte til MP3. Internet@TV med understøttelse af Samsung Apps og DLNA. 9-serien findes i 46 og 55?. I butikkerne senere på året.



8-serien LED-TV, 3D-oplevelse med ekstra dyb sort. Slankt design med en ramme af børstet aluminium. 200 Hz Motion Plus med indbygget 3D-processor, som viser film i 3D-format. Full HD. Indbygget satellitmodtager. USB-port for optagelse på ekstern hukommelse. Gedigen og stilren fjernbetjening. Fire HDMI-indgange. USB 2.0 Movie med mulighed for at tilkoble eksterne enheder og se film, JPEG-bilder og lytte til MP3. Internet@TV med understøttelse af Samsung Apps og DLNA. 8-serien findes i 32 (kun 100 Hz), 40, 46, 55 og 65?. I butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010.



7-serien LED-TV, 3D og optagelse på ekstern hukommelse. Slankt Crystal TV-design. 200 Hz Motion Plus med indbygget 3D-processor som viser film i 3D-format. Full HD. Indbygget satellitmodtager. USB-port til optagelse på ekstern hukommelse. Lækker og stilren fjernbetjening . Fire HDMI-indgange USB 2.0 Movie med mulighed at tilkoble eksterne enheder og se film, JPEG-billeder og lytte til MP3. Internet@TV med understøttelse af Samsung Apps og DLNA. 7-serien findes i 40, 46 og 55?. I butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010.



6-serien LED-TV, internettjenester og satellitmodtager. Slankt Crystal TV-design. 100 Hz Motion Plus. Full HD. Indbygget satellitmodtager. Fire HDMI-indgange. USB 2.0 Movie med mulighed for at tilkoble eksterne enheder og se film, JPEG-billeder og lytte til MP3. Internet@TV med understøttelse af Samsung Apps og DLNA. 6-serien findes i tre forskellige designs; hvid, blanksort og mørkebrun med bølgemønster. Modellerne findes med traditionelt stativ eller med en firebenet fod. Findes i 32, 37, 40, 46 og 55?. I butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010.



  • Årets LCD-modeller findes i fem serier: 3-, 4-, 5-, 6- og 7-serien.
  • Årets plasmamodeller findes i fire serier: 4-, 5-, 6- og 7-serien.
  • I butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010.

Alle nye Blu-ray afspillere har internet@TV og Samsung Apps
På CES præsenterer Samsung sine nye Blu-ray produkter. Indledningsvis lancerer Samsung fem nye Blu-ray afspillere på det nordiske marked. Det nye i år er, at samtlige Blu-ray afspillere har internet@TV med platformen til Samsung Apps preinstalleret. Med sin Blu-ray afspiller koblet til internettet ? enten trådløst eller via kabel ? er internet@TV genvejen til flere tjenester på internetet, som kan vises direkte på TV?et. Desuden fungerer internet@TV på alle TV-apparater via Samsungs Blu-ray afspillere. Alle Samsungs Blu-ray afspillere er forberedt til trådløs opkobling, og en del af dem har det indbygget. Derudover understøtter samtlige afspillere undtagen en DLNA, hvilket indebærer, at de kan kommunikere med andre enheder og overføre data mellem sig i en grænseløs medieoplevelse.



Blu-ray afspilleren til 3D-film. Både lydentusiaster og filmelskere kan nu nyde film optaget i 3D i full HD hjemme i sofaen. BD-C6900 er Samsungs første Blu-ray afspiller, som er forberedt til 3D og understøtter den nye 3D-standard til Blu-ray. Dog er det nødvendigt med et TV, som kan afspille i 3D-format for at kunne se 3D-film. Naturligvis afspiller BD-C6900 også DVD- og Blu-ray film som vanligt. Derudover har den indbygget trådløst netværk. Er på markedet i løbet af andet kvartal, 2010. 


Flad Blu-ray afspiller til at hænge på væggen. Kun 28 millimeter tyk er Samsungs BD-C7500, verdens slankeste Blu-ray afspiller. Med inspiration fra træ er dens blanksorte ydre særdeles stilfuldt, og den kan med fordel hænges op på væggen ? alternativt kan den placeres i en 25-grad vinkel eller lægges fladt på hjemmets TV-hylde. Uanset hvad kommer BD-C7500 i højere grad til at blive opfattet som et møbel end som et stykke forbrugerelektronik. BD-C7500 understøtter både trådløst netværk og DLNA med henblik på at kunne overføre data mellem forskellige enheder. Er i butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010.



Hjemmebiosystem med ekstra dimensioner
I år lancerer Samsung tre nye serier ? 5000, 6000, 7000 ? af hjemmebiosystemet med Blu-ray og som rammer det nordiske marked i løbet af foråret. Fælles for dem er, at alle hjemmebiosystemer med Blu-ray afspillere har internet@TV med understøttelse af Samsung Apps preinstalleret. Sid i sofaen og surf via Blu-ray afspilleren på nogen af verdens mest populære sites, som vises direkte på TV?et. Samtlige modeller er også forberedt til trådløst netværk samt understøttelse af DLNA og kan kommunikere med andre enheder for at udveksle data mellem sig i en grænseløs medieoplevelse.


3D-oplevelse hjemme i den egen sofa. Årets største nyhed inden for hjemmebiosystemer er HT-C6930W, hjemmebiosystemet som afspiller film og lyd i 3D. HT-C6930W er det ultimative hjemmebioanlæg for filmelskeren. Højttalerne er af 7.1-kanaltypen og har sammenlagt otte højttalere, hvilket i forening giver et tredimensionelt lydbillede, som får tilskueren til at føle sig midt i filmen. Udgangseffekten er 1330W. De to bageste højttalere er derudover trådløse. Sammen med Samsungs nye 3D-forberedte TV bliver oplevelsen nærmest total. HT-C6930W har endda indbygget netværk. I butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010.


Biopræstation med et touch af luksus.
Samsungs nye topmodel inden for hjemmebiosystemer, HT-C7550W, er et 5.1-kanalsystem med en udgangseffekt på 800W. Det består af to højttalere, en centralenhed, en aktiv subwoofer samt to trådløse baghøjttalere. Blu-ray afspillerens træinspirerede design giver hele systemet et luksuriøst skær. HT-C7550W understøtter også trådløst netværk og DLNA for at kunne overføre data mellem to forskellige enheder. I butikkerne i løbet af andet kvartal, 2010 


Som i nok kan se, er der absolut lagt meget arbejde i designet, og i dag får vi så lov til at se og høre dem live. Skal blive spændende at se sort niveau, billede kvalitet osv. Også selvom et messegulv nok ikke er det bedste sted at bedømme sådan noget. Så længe de ikke kun viser “Monsters Inc.” som reference…

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.