Netgear og Quantenna i samarbejde, om næste generations routere til Full HD video.
Quantenna leverer WiFi løsninger, til stabil HD streaming fra AV produkter, og det har Netgear fået øjnene op for. De to firmaer vil samarbejde om trådløse netværksprodukter indenfor Wi-Fi 802.11n.
Via de fire antenner, med digitalt bearbejdede “footprint” for radiobølgernes udsendelse og “wireless channel” monitering og optimisering, formår Quantennas 4×4 MIMO teknologi (4×4 Multiple Input Multiple Output) at sende trådløs full HD video rundt med en meget høj pålidelighed.
Hvis produkterne holder hvad de lover, vil signalerne kunne sendes op til 30m i hjemmet, uden forstyrrelser i billede og lyd, og det selv i områder af huset der er mere eller mindre “WiFi dødt” med den nuværende teknologi.
Hvis løsninger som disse vinder frem, så er spørgsmålet hvad vi skal bruge trådløs HDMI og andre video-streaming løsninger til. Hvis det hele kan komme til at køre på samme WiFi netværk, i full HD kvalitet og uden forstyrelser og påvirkning.
Netgear og Quantenna demonstrerer 4×4 MIMO teknologien på CES.