Philips repræsentation på CES 2010 er nærmest ikke-eksisterende.
For nogle år siden outsourcede Philips det meste af deres division for konsum elektronik (Consumer Electronics) til Funai, for det nord-amerikanske marked. Dvs. produkterne sælges som Philips, og koncepter mv. stammer fra Philips, men de produceres, markedsføres og sælges af Funai.
Philips er dog på CES med egne produkter også. En lille stand på Venetian hotellet udgør Philips repræsentation her. Der viser de lidt forskellige streaming produkter, iPod docks, trådløs HDMI og personlig pleje.
Men der var totalt foto forbud på standen. Og den Philips repræsentant vi talte med, havde andre opgaver end at fortælle om produkterne, så det var lidt af en fuser.
Så altså ingen Philips nyheder i forbindelse med CES.