Forside * Nyheder

Ny integreret Audio Research forstærker


En ny integreret stereo forstærker er på vej, i den nye Definition Series fra Audio Research


Forhandleren skriver:


DSi200 er det første produkt i Audio Researchs nye “Definition series” med lanceringen af ny teknologi, der giver ekstremt høj ydeevne og værdi for køberen. Baseret på et avanceret nyt design skabt helt fra bunden af, er DSi200 bygget in-house af Audio Researchs eget team.


Definition serien af forstærkere er en usædvanlig form for “solid-state hybrid” design, hvor en massiv, stærkt reguleret, lineær analog strømforsyning er kombineret med et ægte “grønt” “discrete analog switching-MOSFET” udgangstrin hvilket resulterer i et højeffektivt og lavt strømforbrug. Den analoge strømforsyning og “ALL-discrete MOSFET” udgangstrinnet er Audio Research egen udvikling og derfor uafhængig af færdige OEM-løsninger fra andre producenter.


Mange musikelskere har ikke taget klasse D-forstærkerne til sig, fordi lyden har været skuffende. Klasse-D forstærkere kan lyde godt, men ofte besidder de ikke det raffinement, som de bedste analoge klasse-AB forstærkere byder på. DSi200 er ikke en typisk “switching-mode” forstærker og lyder absolut heller ikke som en – den vil overraske lytteren med sin musikalske renhed, støjsvage baggrund, imponerende opløsning og overraskende dynamik.


DSi200 leverer 2 x 200 watt kontinuerligt ved 8-ohms belastning, mere end 400 watt dynamisk ved 8 ohm. I den virkelige verden, gør dette, at DSi200 kan kontrollere store, magtbegærlige højttalere med en bemærkelsesværdig lethed. Alt dette sker med næsten ingen spildvarme fra det trods alt ganske moderate størrelse apparat – DSi200 har allerede opnået “Energy Star” udnævnelse på grund af det lave strømforbrug.


 



 


Forstærkeren er fuldt balanceret med to sæt balancerede XLR-indgange og tre sæt single-ended RCA-indgange. Et dedikeret sæt af RCA-indgangene kan selvfølgelig bruges som normalt linieinput eller omskiftes til “Home Theater Pass-Through”. Dette er vigtigt, da forforstærkerdelen af DSi200 er passiv og derfor ikke kan adskilles fra effektforstærkerdelen. Udseendet på DSi200 er et evolutionært skridt for Audio Research, som dels er moderne og dels velkendt. Det kraftige frontpanel omfatter 104 trins volume og indgangskontrol flankeret af et vakuum-flourescerende display. Lysstyrken i displayet kan justeres til et af seks niveauer. Hvis lysstyrken er slået helt fra, vil ni små pixels være tændt som en diskret påmindelse om, at forstærkeren er tændt.


Kontrolfunktionerne under displayet aktiveres igennem fire små, runde aluminiumsknapper og omfatter Power, Mono, Inverter og Mute. Den medfølgende fjernbetjening giver adgang til disse funktioner, samt en venstre-højre balancejustering og selve displaykontrollen. Sølvhåndtag er standard, hvorimod den mest slående visuelle opdatering er selve kabinettet, nu også i sølv, som matcher håndtag og knapper. DSi200 fås også med sort frontpanel, håndtag og knapper, selve chassiset vil dog forblive i sølv.


Tilslut DSi200 til hvilken som helst højttaler og forbered dig på at blive imponeret over, hvor flydende denne forstærker gengiver musikken fra et lydbillede, der er bredt og dybt. Det er sjældent at høre dette niveau af artikulation og renhed fra en integreret forstærker, men DSi200 evner det. Opløsningen er enestående, med en vidunderligt afslappet præsentation grundet sin mangel på korn og fraværet af elektroniske artefakter. Med input fra en højkvalitets signalkilde, vil DSi200 spille optagelse efter optagelse og afsløre et fængslende nyt niveau af ydeevne fra højttalerne. Ja, selv med ineffektive eller lavimpedante højttalere vil englene synge, netop fordi højttalerne bliver kontrolleret uden besvær. Hvis man skal vælge en forstærker i prisklassen, som virkeligt fortjener stor ros for “gennembrud” så bør det være DSi200.


Audio Research DSi200 koster DKK 47.000,-.


 



 


Tekniske specifikationer:


Udgangseffekt: 2 x 200 watt i 8 ohm. 2 x 300 watt i 4 ohm, 1% THD
Frekvensrespons: 5 Hz til 55 kHz ved +/- 3 dB
Indgangsimpedans: 60K ohm RCA, 120k ohm balanceret XLR
Indgange: XLR (BAL 1, BAL 2) RCA (CD, tuner, AUX)
Strømforbrug: 445 watt maksimum, 38 watt tomgang. 1 watt standby
Kapacitans: 160.000 uF.


 


Kilde: High-Performance Audio pressemeddelelse

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.