Forside * Nyheder

Loewe satser på mere Home Entertainment


Loewe har overtaget et firma der laver mediecentre og andre Home Entertainment løsninger.


Det er det tyske selskab MacroSystem Digital Video AG, som Loewe nu overtager for et mindre millionbeløb da firmaet var trådt i betalingsstandsning. Firmaet har specialiseret sig i Home Entertainment, som mediecentre og andre multimedia produkter.


MacroSystem Digital Video, der blev stiftet i 1991, producerer og sælger kvalitetsprodukter inden for video- og interfaceteknologi samt Home Entertainment. Medarbejderstaben udgør p.t. 43 medarbejdere, og selskabet opererer både på det tyske marked og internationalt. Selskabets omsætning lå i 2008 på ca. EUR 5 mio.


Halvdelen af medarbejderne er hardware- og softwareingeniører. De udvikler produkter med det formål at integrere forskellige digitale Consumer Electronics-funktioner i de enkelte multimedieenheder ? fra tv- og radiomodtagelse til film-, foto- og videoarkivering samt surfing på internettet.


På disse områder har selskabet de seneste år opbygget markante kompetencer.


 


Kilde: Loewe

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.