Sony og FIFA har indgået en aftale, om at dække udvalgte kampe under fodbold VM i 3D
Sony vil benytte interessen for Fodbold VM i Sydafrika til sommer, til at slå et stort slag for 3D TV. De har indgået en aftale med FIFA, om at dække op til 25 udvalgte kampe med 3D teknologi.
Kampene produceres med Sonys professionelle 3D kameraer, som skulle give billederne fra sportsbegivenheder som fodbold en hidtil uset dybde og bredde. Når 3D virker, er det jo næsten som at være der selv.
Da det næppe er alle som når at skaffe 3D udstyr til hjemmet inden sommer, har Sony planlagt arrangementer i 7 byer hvor 3D kampene transmiteres på storskærme. Desværre er der ingen officielle transmisioner i skandinavien, byerne er Berlin, London, Mexico City, Paris, Rio de Janeiro, Rom og Sydney.
Så tiden ind til sommer, må vise hvilke andre muligheder vi får, for at følge VM i 3D herhjemme.
Selvom udbredelsen af 3D knap er begyndt endnu, så venter Sony at der vil være 13,6 mio. 3D-TV apparater i Europa i år 2013.
Der laves også en 3D film fra VM, som senere udgives på blu-ray.