Forside CES CES 2010

CES 2010: Mine nytårsønsker til CES 2010



Jeg glæder mig i denne tid …

Sådan starter en julesang, men for mig er det noget helt andet jeg glæder mig til. Det er ikke champagnen i aften, det obligatoriske kys fra konen kl. 00.00, eller raketterne som jeg har købt i T. Hansen. Nej i mit tilfælde, er det noget helt andet jeg glæder mig til.

CES 2010 i Las Vegas.
Som vi har skrevet flere steder, så dækker recordere.dk CES 2010 on-site, og det er dét jeg glæder mig til. Ligesom mange rettroende skal udføre en handling (drage til Mekka, bade i Ganges osv.), så må en ret troende Gadget freak mindst én gang i livet tage til CES og IFA.

I år er jeg så heldig, at jeg har været IFA (igen…), og nu skal jeg så på CES for første gang. De ting jeg håber på at se, er mange, men her er mine nytårsønsker.

Kære Julemand, nu hvor du har fri, ønsker jeg mig følgende:




  • Vis mig Microsoft Project Nathal Live. (for dem der ikke kender det, så er det Microsofts drøm om at dræbe Wii)
  • Vis mig 3D film på PS3
  • Vis mig 3D TV, der har et varenummer, man inden sommerferien kan købe.
  • Vis en harddisk optager fra et ikke linux baseret firma, der kan optage DVB-C på mpg4
  • Vis mig TV med internet widgets, der ikke får mine tæer til at krumme. Vi er da i 2010.
  • Og jeg kunne blive ved.

Hvad er dine ønsker for CES 2010? Skriv dem i kommentarerne, så skal vi kigge efter dem..

En lille sjov note til denne artikel. Denne artikel er skrevet som en email, som så er importeret direkte ind i vores artikel system. Vi håber dette nye system vil bringe recordere.dk‘s brugere endnu tættere på messegulvet i Las Vegas. Men da det er ny teknologi, så vil vi ikke fortælle mere om det, før vi er færdige derovre, og det har vist sit værd.

Rigtigt gode nytårsønsker fra recordere.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.