Karsten Ree kunne ikke redde stumperne, Zepto indgav tirsdag konkursbegæring.
Dermed slutter en æra for danmarks største PC-producent, der også havde slået sig ned på markedet for fladskærms-tv.
“Baggrunden for beslutningen er som offentliggjort i First North meddelelse nr.20/2009, at selskabet ikke har kunnet opnå de forventede resultater og bestyrelsen finder, at selskabet ikke forsvarligt kan drives videre under de nuværende økonomiske forudsætninger,” skriver ejer Karsten Ree i en børsmelding.
Karsten Ree, den tidligere ejer af Den Blå Avis, købte Zepto fra stifterne, Lasse og Per Frost tidligere i år. Målet var at få Zepto på ret køl, men nu kaster han håndklædet i ringen.
Opdateret 18.11.2009
Zepto meddeler, at Zeptos ledelse har valgt at indgive en konkursbegæring imod Zepto A/S.
Zepto modtager stadig ordrer, så længe selskabet ikke er erklæret konkurs. De modtager dog ikke længere forudbetalinger, da disse vil indgå i et evt bo..
Ordrer betalt med kort er stadig sikre og vil blive udført som angivet på webshoppen.
Zepto A/S forholder sig således, at garanti og reparationssager er indstillet til kurator udgiver nærmere retningslinier.
Dette gør sig også gældende for igangværende reparations sager.
Zepto og dets ansatte beklager situationen.
Hvis du har bestilt noget på Zepto, så skynd dig at annulér ordren. Du har INGEN garanti…