Forside * Nyheder

Udstilling: HiFi & Surround 2009


I den kommende weekend er der HiFi og surround udstilling i København


For de fleste betyder musik og oplevelser mere end vi egenligt tænker på. Fra barnsben lærer vi at synge, og når vi ser fjernsyn, er dagens mange talentshows ofte centreret omkring  det at se og høre oplevelsen. Det er denne oplevelse af musik og billede vi vil give dig på HiFi & Surround 2009. Men på et niveau du ikke troede muligt. Gøre vort bedstes for at vise dig, ikke kun det nyeste, men også det bedste, og vise dig at i en overfladisk verden, findes der stadig produkter der kan give dig dybe og ægte oplevelser.


HiFi & Surround har gennem en årrække slået sig fast som den store udstilling i København for alle dem der nyder god lyd og gode billeder. Således også i år, hvor HiFi & Surround igen lukker dørene op til en fuld udstilling den 14-15 November.


Årets udstilling har flere nye udstillere med, så der er masser af præmierer på nyt grej på det danske marked. Samtidig er  masser af de ?gamle kendinge? med, så kontinuteten sikres, med et væld af spændende produkter der udstilles.


En del små justeringer skulle gerne gøre årets udstilling en tak bedre end sidst. Således er der nu istedet for fællesarealet 2 store udstillingsrum, hvor Dynaudio udstiller i det ene, og ZenSati udstiller i det andet. Fællesarealet er til gengæld flyttet ud på gangene i stueetagen, så der er et mylder af inspirerende stande.


På både 1 og 2 sal finder man som sædvanlig et væld af spændende udstillere, hvor man har mulighed for at høre og komme helt tæt på et utal af spændende produkter.


Det allerbedste er dog nok at udstillingen er en fremragende chance for en uformel samtale med en stor mængde af branchens folk. Man kan få gode råd om f.eks opgraderinger, høre det nyeste, aftale special demoer senere, eller få et godt råd om hvordan man får mest muligt ud af et produkt man allerede ejer. Alt sammen i en afslappet og uformel stemning, hvor den fælles passion for HiFi, surround, musik og film er i højsædet.


Der er lavet en udstillings side hvor de vigtigste informationer om udstillingen kan findes. Den kan man se på www.hifisurround.dk. Samtidig kan man også løbende læse mere på facebook


Udstillingen finder sted i weekenden den 14. og 15. november på Scandic Hotel, Vestre Søgade i København (overfor planetariet). Lørdag er der åbent fra kl. 11-18 og søndag fra kl. 11-17.


Entre: 100 kr. Inclusiv i entreen er gratis garderobe.


Fra HiFi & Surrounds side glæder vi os til at se den samlede hifi presse i danmark, både den internetbaserede og den trykte, og tusindvis af entusiaster fra hele landet, der vil hjælpe til at gøre HiFi & Surround til en stor oplevelse for både besøgende og udstillere.


Download showguiden


 


Seminar med Michael Fremer


ZenSati og MJSA er vært for den internationalt kendte anmelder Michael Fremer, som også i hans hjemland USA er en anerkendt stand-up komikker.


For hifi interesserede vil Michael Fremer være mest kendt fra det respekterede magasin Stereophile, og i løbet af udstillingen vil Michael Fremer afholde 5 lukkede seminarer i ZenSati og MJSAs udstillingslokale nr 9 (Amalienborg).


Michael Fremer har stor indsigt i analog audio, og fokus vil være opsætning, justering og vedligehold af pladespillere og vinyl, krydret med lytning til god musik, og med en stor portion humor i løbet af seminaret.


Under seminaret vil Michael Fremer benytte både den eklusive Pythagoras pladespiller fra Schweitz og den nye EAT Forte.


Michael Fremer har udgivet en DVD om analog audio, og den vil man kunne erhverve i forbindelse med seminaret til special pris.


Der er ingen tilmelding til arrangementet, istedet bedes man møde op i god tid til seminarerne der finder sted:


Lørdag
Kl 12 til 13
Kl 15 til 16
Kl 17 til 18


Søndag
Kl 12 til 13
Kl 15 til 16


 


Kilde: HiFi & Surround pressemeddelelse

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.