Forside * Nyheder

Svensk fladskærms producent går efter B&O

 


En tidligere økonomiminister har et mål om at gøre en svensk fladskærmsproducent til et highend brand.


Det er godt at have mål, og hvorfor ikke sigte højt fra starten. Det lader til at være det mantra som den svenske fladskærmsproducent lægger for dagen. De vil nemlig gerne være kendt, og ikke for det dårlige, men for highend TV i klasse med Loewe – og gerne også B&O.


Den tidligere svenske økonomiminister Björn Rosengren er en af de finansielle hovedkræfter bag den nye fladskærmsproducent med det friske navn People of Lava. Det nye firma er dannet ved en fusion af Lava Electronics og Northern Star.


Björn Rosengren tror selv på, at People of Lava kan blive det næste Bang & Olufsen: “Ja, uden tvivl. Man kan måske sige, at vi ligger lidt os tættere på Loewe end Bang & Olufsen, men det er kvalitets-tv vi snakker om”, udtaler han til det svenske blad E24.


Firmaerne der nu er gået sammen har også bygget fladskærme indtil nu, men ikke indenfor det highend segment de nu stiler efter. Eller rettere, de vil lancere produkter i både mellemklassen og luksusklassen, og er i færd med at opføre en ny fabrik i den svenske by Stenungssund til en produktion på 500 stk/måned, i tillæg til den produktion der allerede kører fra byen Bohuslän.


Det er en hemmelighed hvor meget investorene, med Björn Rosengren i spidsen, har skudt i den nye svenske fladskærmsproducent People of Lava.


 


Galleri over nuværende produkter



 






Bemærk at det er produkter fra de tidligere serier, hvoraf flere dog fortsat sælges.


Kilde: e24.se

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.