Antallet af husstande som blev “sorteper” var lavere end forventet
I følge sitet Mediawatch gik det nærmest overraskende smertefrit med det analoge sluk. Det viser en Gallup lynmåling, som godt nok er baseret på et spinkelt statistisk grundlag. Så der er en vis usikkerhed i tallene lige nu, en større udersøgelse ventes klar til december.
Gallup målingen viste at 45.000 oplevede det analoge sluk, altså havde sort skærm om søndagen. Men at det kun kom bag på 6.000 husstande, hvor beboerne ikke helt forstod hvad der var sket. Men det var ventet at det tal var 10.000 husstande.
Ud af de 45.000 husstande var ca. 1/3 af dem tilsluttet en Fællesantenne, der ikke var blevet omstillet endnu.
Hos de call centre, der skulle hjælpe frustrerede og vrede danskere udeblev seerstormen. TV 2 registrerede kun 300 opkald, hvilket tolkes som at folk godt vidste hvad der var galt.
Faktisk var der i følge Gallup 12.000 husstande som var klar over at skærmen gik i sort, men ikke tog det så tungt. Det klarer vi senere, har de sikkert tænkt.
Så alt i alt en succesfuld overgang til digitalt tv i Danmark.
Kilde: Mediawatch