Forside * Nyheder

Nye Bose hovedtelefoner med støjreduktion


Indledning


Bose udviklede oprindeligt teknologien med støjreduktion, til professionelt brug inden for luftfart og siden er teknologien blevet integreret i produkter til forbrugere som den tidligere QuietComfort 3 model. Nu lanceres storebroren, som adskiller sig med en ny teknologi og et optimeret design.


 


Bose QuietComfort 15


QuietComfort 15 er Boses nye flagskib inden for hovedtelefoner, som skal imødekomme den udprægede forbrugertrend om at have et sæt hovedtelefoner ved hånden, hvad enten vi skal have arbejdsro på kontoret, når vi slapper af på rejsen eller når vi har brug for at lukke morgentravlheden og trafikstøjen ude.


De nye hovedtelefoner kan bruges både til musikmobiler, computere, iPods, mp3-afspillere og andre typer af lydkilder. Som noget særligt er QuietComfort 15 også optimeret til lydkilder i fly, hvor støjreduktionen især kommer til sin ret. Lydkablet er desuden aftageligt, så man også kan anvende funktionen til støjreduktion, når man eksempelvis ikke lytter til musik, men blot ønsker baggrundsstøj filtreret fra
 


Sådan virker støjreduktionen


Den støjreducerende teknologi fungerer ved, at hovedtelefonerne er udstyret med små mikrofoner, der registrerer den baggrundsstøj, der omgiver brugeren og som udsender signaler, der modvirker og reducerer støjen, så brugeren får en langt bedre lydoplevelse. QuietComfort 15 adskiller sig fra Boses tidligere hovedtelefoner, ved at denne model er konstrueret med mikrofoner både udvendig og indvendig i hovedtelefonerne.


QuietComfort 15 er desuden konstrueret i et design, der slutter tæt rundt om øret med bløde pudder, der dæmper støjen yderligere. Dermed er QuietComfort 15 en såkaldt around-ear-hovedtelefon, til forskel fra QuietComfort 3, der er en on-ear-hovedtelefon.


 


Pris og tilgængelighed


QuietComfort 15 er i handlen nu og koster 2.695 kroner i vejledende udsalgspris.



 
Tekniske specifikationer



  • QuietComfort 15 fås i sort med detaljer i sølv og leveres i et smart etui, der beskytter både hovedtelefoner og tilbehør
  • Acoustic Noise Canceling®-teknologien er en innovation fra Bose, der giver markant forbedret støjreduktion for en bredere række frekvenser
  • QuietComfort 15 er designet med en aktiv equalizer, der elektronisk indstiller frekvensgangen og dermed sikrer den optimale lydoplevelse
  • Hovedtelefonerne er udstyret med et enkelt lydkabel, frem for to lydkabler som i traditionelle designs
  • QuietComfort 15 tilsluttes de fleste lydkilder via almindeligt jack-stik og leveres desuden med en dobbeltstikadapter, der kan tilsluttes en række lydkilder i fly
  • Hovedbøjlen kan justeres med op til 7,6 cm.
  • QuietComfort 15 bruger et AAA-batteri, der giver en gennemsnitlig levetid på 40 timer
  • Som ekstra tilbehør kan købes et kommunikationskit til mobiltelefonen, så man kan bruge hovedtelefonerne som headset

Kilde: Bose

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.