De digitale forsøg fortsætter i København. Nu bliver det HDTV, og næste år åbner forsøgssendere i Århus og Odense.
Open Channel, som i tre år med succes har lavet forsøg med digitalt tv på den lokale sender i København, MUXKBH, har af Radio- TV-nævnet fået en ny forsøgstilladelse i København for en periode på op til 3 år.
Og til næste år udvides forsøgende, til også at omfatte Århus og Odense.
Forsøg med HDTV, DVB-T2 og digital radio
Open Channels næste digitale tv-forsøg handler om det kommende skift til High Definition (HD), som bliver den nye standard definition inden længe. Forsøget skal give lokal-tv og andre aktører mulighed for at forberede sig til nye digitale HD verden.
Herved får disse tv-stationer et incitament til at påbegynde den nødvendige opgradering af deres udstyr og arbejdsrutiner til HD tv-produktion. HDTV-forsøget er desuden indledningen til et kommende 2. generation terrestrisk digital-tv-forsøg, DVB-T2, som Open Channel påbegynder næste år på UHF kanal 67 i København, på UHF kanal 41 i Odense og på UHF kanal 36 i Århus.
Endvidere vil Open Channels forsøg også inkludere forsøg med digital radio via DVB-T, så seerne også på deres fjernsyn kan høre radio, som man gør i Sverige.
“Det er helt fantastisk, at Radio- TV-nævnet giver os lov til at eksperimentere med fremtidens digitale tv” siger projektleder Kenneth Wenzel og fortsætter: “Vores forsøg giver andre spillere end Danmarks Radio mulighed for at forberede sig på de teknologiske udfordringer, der konstant dukker op”.
Kenneth Wenzel tilføjer, at han havde håbet, at Open Channel havde fået tilladelsen noget før, så man kunne havde været i luften med sin første HD kanal allerede nu og ikke først om nogen måneder.
På MUXKBH kan man i første omgang se G-TV | Gaming TV for alle og Kanal København, som er tilbage på MUXKBH efter en pause.
Frekvensskifte og MPEG-4
MUXKBH skifter frekvens, fra UHF kanal 35 til UHF kanal 67 fra mandag den 2. november. Open Channel har dog fået tilladelse til at sende weekenden over på den gamle frekvens.
G-TV fortsætter med at sende i MPEG-2 lidt tid endnu, mens Kanal København skifter til MPEG-4. Næste år følger forsøgene i HD.
Fakta
MUXKBH
Sendeposition: TDC tårnet på Borups Allé
Kanal: UHF kanal 67 (842 MHz) (skifter tilbage til kanal 35 om nogle måneder)
Polarisation: Vertikal
Sendestyrke: 1,6 kWatt ERP
Højde: 104 meter
Modulation: 16-QAM
Coding rate: ½
Guard interval ¼
G-TV | Gaming TV for alle (MPEG-2)
Video PID: 4111
Audio PID: 4121
Teletext PID: —–
Kanal København (MPEG-4)
Video PID: 4311
Audio PID: 4321
Teletext PID: 4331
Flere informationer:
Kenneth Wenzel, projektleder, Tlf. 20 20 11 22
Open Channel ApS | Drejervej 17, 3. | 2400 København NV
Kilde: Open Channel