Forside * Nyheder

Fladskærme øger TV-forbruget

 


Vores TV-forbrug er vokset med 15% på et år, og fladskærmene får en del af æren – eller skylden.


Det er DR Mediaforskning der har gransket tallene. Og hvis nogen gik og troede at internet rev alle væk fra TV-skærmene, så tro om igen. I de første ni måneder af året har danskerne i gennemsnit set fjernsyn i tre timer og to minutter om dagen.


Dermed er tv-forbruget steget med ikke mindre end 15 procent i forhold til samme periode i 2008. I minutter svarer det til 23 minutters ekstra tv-sening pr. dag.


Det er dog stadig de ældste danskere, der bruger mest tid foran tv?et, men i forhold til sidste år er tv-forbruget faktisk steget relativt set mest blandt de 21-40-årige danskere, nemlig 19 procent. Geografisk er stigningen nogenlunde lige stor i alle landsdele, og samtidig er den jævnt spredt over alle uddannelsesniveauer.


 


Fladskærmene får os til at se mere


Der er flere grunde til, at danskerne ser mere tv, lyder det i vurderingen fra DR Medieforskning. En af dem er sandsynligvis, at langt flere danskere end tidligere har anskaffet sig fladskærme. Bedre skærme giver efter alt at dømme danskerne lyst til at tilbringe mere tid foran billedkommoden.


Desuden er formodningen, at de nye fladskærme frem for at erstatte gamle tv-apparater i stedet supplerer dem. Og flere fjernsyn i det enkelte hjem giver større mulighed for at se tv flere stedet i hjemmet, hvilket kan have øget det samlede forbrug.


Ikke nok med at mange danskere har fået flere skærme. Mange har også fået flere kanaler at vælge imellem. Med andre ord når både udenlandske og mange af de attraktive, danske kommercielle kanaler ud til flere danskere.


Hypotesen fra DR Medieforskning er, at flere valgmuligheder, når danskerne griber fjernbetjeningen, også får mange danskere til at blive lidt længere foran fjernsynet end tidligere.


 


Ser tv i stedet for at gå ud


Udover flere kanaler samt flere og bedre skærme spiller finanskrisen formodentlig også ind. Det kunne meget vel tænkes, at en del danskere frem for at bruge penge på at gå i biografen eller på restaurant hellere bliver hjemme og nyder den næsten gratis glæde, som en aften foran husalteret er, lyder det fra DRs medieforskere.


 


Kilde: DR

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.