Forside * Fokus

YouSee svarer på spørgsmål


YouSee stillede op til en LIVE spørgerunde (i fagsprog: en Q&A session) her på recordere.dk i onsdags. Spørgsmålene kom fra jer selv – altså direkte fra de brugere som var online her på recordere.dk 


Det blev til en masse gode spørgsmål og svar, som vi samler op på i denne artikel.


Vi har valgt ikke at sortere for meget i de mange spørgsmål og svar, da der emnemæssigt er en del overlap på kryds og tværs. Er du YouSee kunde i dag, eller interesseret i deres produkter, kan vi kun anbefale at læse det igennem fra en ende af. Der er nemlig “godt med kød på” de mange spørgsmål og svar.


Se eller gense spørgsmål og svar her.


 














Tillægskanaler i grundpakken?

?

Kan man nu købe tillægspakker f.eks. HD kanalerne når man kun har grundpakken?

Det bliver ikke umiddelbart muligt at tilkøbe HD-pakken fra grundpakken. 











Kan min gamle YouSee boks stadig bruges?

?

Hvad skal der ske for dem som har allerede har en selecter box uden harddisk. Er den nu ikke kompatibel med de nye services i plus pakken og lige til at smide på loftet hvis man vil forsætte med at have hd kanalerne og derfor er nødt til at have plus pakken??

Hvis du har vores Samsung-boks uden harddisk, kan du fortsat benytte alle tjenesterne – de tre HD-kanaler, Cinema, StartForfra og det kommende TV Arkiv. Det kræver naturligvis at du har et kort. 












Hvorfor er det så dyrt at leje kort og boks?

?

Jeg forstår så ikke hvorfor os der har HD boks, stadig skal straffes, med de høje kort afgifter, det må da være nok at vi betaler leje af boksen, og jeg forstår heller ikke at man skal betale 79,- for de ekstra HD kanaler, de er da så intet sigende at de ikke er vær at betale for. Desuden forstår jeg faktiske ikke at jeg skal betale for leje af HD boksen, den er jo total fejl behæftet, den har ikke virket ordentligt nogen sinde, retter i en fejl med en firmware opdateringer kommer der bare en ny. Jeg forstår heller ikke hvorfor det skulle tage Yousee ca et halvt år om at kunne finde ud af at ombytte min HD modtager. Hilsen en ikke særlig tilfreds kunde.

Abonnementsafgiften på kortet (30 kr./måned) skyldes bl.a. at kortet koster noget (bl.a. i licenser til dem der laver krypteringen). Derudover får du jo op til tre HD-kanaler frit med når du får et kort. HD-indhold koster mere at producere og mere at købe hjem for os. 












Hvilke nye HD kanaler kommer der?

?

Hvilke nye kanaler kan vi forvente i HD-pakken indenfor det næste års tid?

Vi kan desværre ikke løfte sløret for kommende HD-kanaler – bl.a. af hensyn til forhandlingerne om samme. 











Kommer CANAL9 hos YouSee?

?

Hvordan går det med at få Kanal9 ind som en del af program fladen. Er det gjort klar til d. 15/9?

Vi ligger stadig i forhandlingerne med CANAL9, men forventer at lukke dem når som helst. 
(aftalen om CANAL9 er i hus nu, red) 











Tilbud på den gamle YouSee modtager?

?

Er det nu man skal slå til, hvis man kun ønsker at købe hd boksen uden harddisk?

Der kommer nye priser på vore bokse i forbindelse med overgangen 15/9, herunder også en attraktiv pris på HD-boksen uden harddisk.











Bliver bonus kanalerne ikke gratis mere?

?

Hvad sker der med Bonuskanalerne? Bliver de flyttet til Favorit = ikke gratis længere?

Bonuskanalerne Viasat History og Explorer og Blue Hustler flyttes til Favorit og bliver betalingskanaler fremover, da vi har vurderet at kun relativt få af vore kunder så disse kanaler. 











Overflyttes de gamle abonnementer?

?

Overgår de forbrugere som allerede har et kort automatisk til det nye plus abbonnement? Som jeg forstår det udgår det gamle abbonnement?

Kort svar; Ja.











Udgaverne af de engelske kanaler?

?

Var det muligt at få “rigtig” BBC og skynews fra YouSee?

Det kan jeg desværre ikke give et svar på. Der er dog ofte forskel på hvilke rettigheder en tv-station har til national distribution og international distribution, hvilket kan medføre at den internationale udgave bliver anderledes. Men rent konkret ved jeg desværre ikke noget om BBC.











Brochurer om de nye tilbud?

?

Hvornår får vi nogle brochurer på yousee.dkog i tdc-butikkerne med præsentation af de nye tilbud. Lige nu ligger er kun det gamle materiale tilgængeligt. Det er helt misvisende og ikke i overenssstemmelse med god forretningsskik.

Vi har endnu ikke lanceret vores nye tilbud, blot adviseret pressen på forhånd. Der kommer naturligvis massevis af information og marketing-materiale fra næste uge. 











Overføre optagelser via USB porten?

?

Er det muligt at hive gemte optagelser ud af Jeres harddisk Boks, gennem USB porten?

Det er ikke muligt, da optagelserne er krypteret og USB-porten i øjeblikket ikke er aktiv. Det bliver heller ikke muligt i den kommende tid, hvilket bl.a. skyldes hensynet til vore indholdsleverandører. 











Ingen Eurosport HD i favorit pakken?

?

Jeg har hørt at alle kanaler fra HD-pakken på nær Eurosport HD fremover vil være at finde i Favorit-pakken. Er det rigtigt? Hvis ja, hvorfor skal Eurosport HD så ikke med derover?

Vi forsøger så vidt muligt at gøre så mange kanaler som overhovedet muligt tilgængeligt i Favorit-pakken, herunder HD-kanalerne. Det er desværre ikke altid muligt at skaffe rettighederne, men vi prøver. 











Bliver udbudet i Favorit udvidet yderligere?

?

Bliver udbudet i Favorit udvidet yderligere?

Udbuddet i Favorit bliver udvidet en del henover efteråret, ligesom det fremover også bliver muligt at tilkøbe ekstra favoritkanalerne (favorit kanal nr. 5 og 6 eksempelvis) enkeltvis ovenpå de første fire. 











Hvornår ser vi YouSee Ready mærket?

?

Hvad er status på “Yousee Ready” logo/certificeringen. Nogen lister over godkendte TV på vej ?

Vi har opstillet vilkårene for vores YouSee Ready mærkning og præsenteret dem for fladskærmsproducenterne. Den første skærm-serie er kommet igennem testene og mangler blot nogle få formaliteter og der er flere på vej.











Sker konverteringen d. 15/9?

?

Jeg har en fuldpakke med HDD box og uden HD-pakke . Bliver jeg aut konverteret til pluspakke med HD-kanaler pr 15/9 eller skal jeg vente til udløbet af nuværende abb periode før jeg kan skifte eller kan jeg vælge at fortsætte uændret =

Du bliver automatisk konverteret 15/9. 











Hvad bliver priserne på boksene?

?

Hvilke priser på boksene? Det er snart den 15.9!

Fremover kommer priserne på boksene til at være faste – uanset om man tilkøber en programpakke eller kort. Sagem60 bliver udbudt til 495,- og Samsung uden harddisk til 999,- (begge priser med forbehold for ændringer).











Hvofor udgår boksen uden harddisk?

?

Hvorfor er der planer om at den uden harddisk skal udgå? 

Vi kommer til at sælge boksen uden harddisk fremover, blot ikke udleje den (eller markedsføre den ret meget). Langt størstedelen af vores kunder vælger at få boksen med harddisk og derfor har vi valgt at fokusere på den. 











Hvorfor de færre HD kanaler?

?

I Canal Digitals Family-pakke er der 11 HD-kanaler + CANAL9. Hvorfor er der ikke et tilsvarende antal HD-kanaler i fuldpakken?

Jeg vil afholde mig fra at kommentere på andre udbyderes produkter (dem er jeg nemlig ikke ekspert i). Med Fuldpakke og YouSee Kort vil du have adgang til 4 HD-kanaler samt Danmarks bredeste TV-pakker. Jeg mener vores tilbud er absolut konkurrencedygtigt – også i år 2 og år 3 af abonnementsperioden.. 











Er en DVB-C tuner nok?

?

Når det digitale spejl bliver givet frit er det så nok med en DVB-C tuner i fladskærmen eller skal man stadig have et CA modul?

Hvis du blot vil se de frie digitale kanaler behøver du ikke et CA-modul. 











Hvorfor er DR HD eneste frie HD kanal ?

?

Hvorfor viser I kun DR HD ukodet?

Som nævnt ovenfor koster HD-indhold penge at producere og at købe. Vi kan desværre ikke forære alt væk – de gør vores leverandører heller ikke. 











Prisnedslag for flere kort ?

?

En husstand som lejer 2 samsung-bokse med harddisk og programkort skal betale 89 kr. for den første og 74 kr. for den anden. Bliver der også et nedslag på 15 kr. på det 2. programkort, hvis folk ikke lejer bokse?

Ja, tvillingekortet kommer til at koste 15,- (det bliver ikke lanceret 15/9, men i løbet af fjerde kvartal). 











Udgår TV 2 Norge og SAT1 ?

?

Af det materiale vi har set indtil videre ser det ud som om TV2Norge og SAT1 udgår – Er det korrekt opfattet ?

Sat.1 flytter til Favorit. TV2 Norge udgår desværre, selvom vi ønskede at flytte kanalen til Favorit. 












Kommer der WiFi i boksene?

?

Hvornår lancerer I trådløse bokse med WIFI?

Vi forventer at lancere en USB-løsning til WiFi returvej efter jul.












Faste priser på boksene?

?

Når nu priserne blive faste på boksene, er det så ikke en forpligtigelse at gentegne abonnement, ved nyt køb af en boks?

Nej, boksene får faste priser, ligesom vi resten af efteråret ikke opkræver nogen oprettelse. Der er altså ikke noget krav om at tegne et abonnement på en programpakke. 












Trække optagelser ud af boksene?

?

Hvad vil lægge hindring for at gøre det muligt at trække optagelser ud fra den med harddisk. F.eks. via usb? F.eks. via DRs kanaler?

Optagelser ud af boksen er problematisk fordi reglerne omkring digital kopiering er ganske stramme og fordi vi ikke har noget ønske om at forværre forholdet til vores programleverandører. At implementere en løsning hvor kun DRs indhold kan tages ud (jeg må indrømme at jeg ikke er helt sikker på om det vil være tilladt eller ej) vil være en ganske stor udviklingsopgave, som næppe står mål med antallet af kunder som vil benytte det.












ESPN America?

?

Man kan jo allerede nu få ESPN Classic i favoritpakken. Hvad med ESPN America, kommer den i fremtiden i favroitpakken ? Canal Digital vil jo give den gratis til deres kunder?

Jeg kan ikke love noget, men vi arbejder på sagen og håber på at vi i løbet af efteråret kan glæde dig.












Prisnedslag for flere kort?

?

En husstand som lejer 2 samsung-bokse med harddisk og programkort skal betale 89 kr. for den første og 74 kr. for den anden. Bliver der også et nedslag på 15 kr. på det 2. programkort, hvis folk ikke lejer bokse?

Ja, tvillingekortet kommer til at koste 15,- (det bliver ikke lanceret 15/9, men i løbet af fjerde kvartal). 












Nat Geo HD og Animal HD?

?

Kendes datoen på, hvornår Nat Geo Wild HD og Animal Planet HD kommer i Fuldpakken og som valgmulighed i Favorit?

Bedste bud er slutningen af oktober for de to kanaler du nævner. Men meget kan naturligvis nå at ændre sig.












Flere kanaler i favorit?

?

hvornår forventer I at ændre på Favoritpakken, således at man kan tegne 5 eller flere kanaler?

Det gør vi fra 15/9  (det var ikke med på pressemødet da det først er faldet på plads senere).












Hvad koster ekstra favorit kanaler?

?

Hvad koster flere favorit kanaler?

12 kr. stykket, efter de første fire til kr. 48,-












Hvilke nye favorit kanaler?

?

Kan du fortælle noget om hvilke nye kanaler som fremover vil være at finde i favoritpakken?

Så mange som muligt. Vi prøver at flytte alle kanaler det overhovedet er muligt til Favorit, ligesom vi lægger alle nye kanaler i Favorit så vidt muligt. Konkrete kanal-navne kan jeg desværre ikke give, da det afhænger af program-forhandlinger. 












Favorit kanaler i grundpakken?

?

Har I planer om at tilbyde favorit til grundpakken ? – det er ærgeligt at man skal abbonere på evt. mellem eller fuldpakken hvis man kun ønsker enkelte kanaler fra favorit udvalget.

I øjeblikket har vi ikke nogen planer om at tilbyde Favorit fra grundpakken. Det skyldes bl.a. filtersætningen og vil kræve en ret omfattende omlægning af vores frekvens-spektrum (med masser af kanal-omflytninger til konsekvens).












TV 2 Sport på favorit ?

?

Vil tv2 sport og tv2 sport HD blive en del af favoritudbudet?

Problemet er at TV2 Sport (SD og HD) er for dyre kanaler til at kunne lægges ind i vores nuværende Favorit-koncept. På den længere bane er det ambitionen at få dem ind i konceptet, men der er ikke konkrete planer i den retning, da det kræver at konceptet ændres noget (og vi i forvejen gennemfører rigeligt med ændringer her i efteråret).












Prisnedslag for flere kort?

?

En husstand som lejer 2 samsung-bokse med harddisk og programkort skal betale 89 kr. for den første og 74 kr. for den anden. Bliver der også et nedslag på 15 kr. på det 2. programkort, hvis folk ikke lejer bokse?

Ja, tvillingekortet kommer til at koste 15,- (det bliver ikke lanceret 15/9, men i løbet af fjerde kvartal). 












Nabo kanaler i HD?

?

Bliver det muligt at se nabolandenes hd kanaler? F.eks. Sverige?

Vi har ikke umiddelbart nogen planer i den retning – der kan også være rettighedsforhold til hindring (at stationerne kun har HD-rettighederne i deres hjemland eller lignende).












Leje af PVR boks uden kort?

?

Hvorfor lejer I ikke PVR boks uden kort?

Vi har valgt at leje YouSee boksen med harddisk ud til kunder som vælger samtidig at abonnere på et kort – ellers sælger vi kun digital boksene. Det er muligt at købe en PVR-boks kontant, men da vi lejer boksene ud uden overskud, vil vi ikke udleje til kunder som ikke samtidig køber noget mere fra os.












Restbeløb for abonnement?

?

Hvad med dem der lige har købt et kort og har betalt for et halvt år, får de noget tilbage eller betaler de bare lidt ekstra? Dem der lige har købt et kort, kan de opsige abonnement den 15. og få restbeløbet tilbage?

når den periode du har betalt dit kortgebyr for udløber vil du blive konverteret til 30 kr. / måned. 












Passer de analoge og digitale pakker sammen?

?

Nu er det sådan har man mellem pakken Analogt, modtager man fuldpakken Digitalt uden beregning bliver der lavet om på det ?

Det vil der løbende blive rettet op på, så kunderne kun modtager det de betaler for.












Bliver der ved med at komme flere børnekanaler?

?

En husstand som lejer 2 samsung-bokse med harddisk og programkort skal betale 89 kr. for den første og 74 kr. for den anden. Bliver der også et nedslag på 15 kr. på det 2. programkort, hvis folk ikke lejer bokse?

Vi prøver selvfølgelig at ramme en sammensætning som er bred og attraktiv for flest mulige.












Boks+kort priser per 15/9?

?

Vil den aut konvertering pr 15/9 til pluspakke medføre at man får adgang til alle HD-kanaler for ca samme pris 89 som man betaler idag uden HDpakkke 59+ 199/6=92 ?

Med YouSee Plus får du fri adgang til tre HD-kanaler (Kanal 5 HD, TV2 Sport HD og TV2 Film HD) – altså en mere end i dag. Samtidig falder prisen for kortet og ændres til et månedligt abonnement.












Frit digitalt TV på alle husetsTV?

?

Når i dropper krypteringen, kan man så se digitalt tv på alle de tv man har i hustanden, eller gælder det kun til et fjernesyn, hvis ja skal man stadig bruge boks og kort til de resterende fjernsyn?

Du vil kunne de frie digitale kanaler på så mange TV du vil i husstanden uden brug af et kort. Det kræver naturligvis at du har en digital kabel-tv tuner (DVB-C tuner) – enten i dit TV eller i form af en boks. Derudover kan du købe tvillingekort, hvis du gerne vil have eksempelvis de frie HD-kanaler eller din favorit-pakke i flere rum.












HD pakke tilgængelig for?

?

Vil HD-pakken blive tilgængelig for dem som “kun” har mellempakke?

Ja, HD-pakken bliver mulig fra Mellempakken, men det bliver muligvis uden Eurosport HD (pga. af filterplaceringerne). Jeg kan desværre ikke give en dato.












Hvad koster fuldpakke + HD boks + HD pakke?

?

Hvis man vil have fuldpakken+HD-pakken+HD-boks uden optagefunktion. Hvor meget koster det så for det første år? (Samlet) Og, hvor meget koster det for det for det andet år? Altså det er de samlede årlige omkostninger jeg gerne vil vide?

Prisen på fuldpakken afhænger af om du er i en antenneforening. Hvis du betaler listepriser skal du betale 6.807,- første år (inklusiv køb af boks) og 5.808 andet år – men så får du også både StartForfra, TV Arkiv, Cinema og landets stærkeste kanaludvalg.












Opsigelse af kort?

?

Ved godt man blive konverteret automatisk, men jeg ønsker ikke at betale for et kort i fremtiden da det er dyrt nok i forvejen. Derfor spørgsmålet om man kan opsige abo. til den 15. eller man er nødt til at betale for resten af sit halve år?

Det afhænger muligvis af om du har bundet dig til programpakker, eller blot har et kort (uden ekstra pakker). Jeg vil foreslå dig at du kontakter vores kundeservice direkte.












YouSee tjenester på ikke-YouSee bokse?

?

Er det muligt at benytte sig af start forfra med mere hvis man bruger en tuner fra en anden leverandør end Yousee? – Her tænker jeg specifikt på en Vantage DVB-C boks, som jeg er interesseret i.

Det er ikke muligt at benytte vores on demand tjenester (Cinema, StartForfra og TV Arkiv) på andet udstyr end vores eget. På den lange bane vil der givetvis komme standarder der muliggør det, men i øjeblikket findes ikke nogen standardiseret måde at gøre det på, hvilket nok gør det urealistisk p.t.   












Flere tilkøbskanaler?

?

Bliver der et større udbud af tilkøbskanaler i fremtiden? Her tænker jeg på nogle af de nordamerikanske udbyder?

Måske. Vi er naturligvis interesserede i at lancere enhver attraktiv kanal vi kan få fat på, men en del af de nord-amerikanske kanaler foretrækker at sælge deres produktioner til europæiske kanaler, fremfor at lade sig distribuere i fuld udgave. Jeg kan desværre ikke give noget præcist svar.












Sagem boksen uden ekstra kanaler?

?

Jeg har en Sagem boks med kort, uden tilkøb af nogen art, og får så vidt jeg kan se ikke noget for disse penge fremadrettet efter 15/9. Er det korrekt?

Som udgangspunkt har du helt ret og hvis du ikke ønsker enten at opgradere til en HD-boks eller tilkøbe andre kanal-pakker vil det give mening at opsige kortet. 












TV1000 i HD ?

?

TV1000 i HD, hvornår bliver det muligt?

TV1000 HD er på vej. Bedste bud er slutningen af oktober, men det afhænger naturligvis af både programforhandlinger og kapacitet i nettet. 












Medfølgende HD kanaler per 15/9 ?

?

Hvilke 4 HD kanaler får man gratis med Samsung boks, kort og fuldpakke efter 15/9?

Du får DR HD, Kanal 5 HD, TV2 Sport HD og TV2 Film HD. 












Eurosport HD?

?

Så vidt jeg forstår vil samtlige ekstra tv-pakker, inkl. HD-pakken, fremover kunne købes af alle med Mellem- eller Fuldpakken. En mærkelig undtagelse synes at være at Eurosport HD i HD-pakken kun kan modtages hvis man har Fuldpakken?

Ja, det korrekt. Det skyldes at Eurosport HD ligger på en kanalplads over mellem-pakke filteret, hvilket vi desværre kommer til at leve med i den umiddelbare fremtid. 












Kanalomlægninger på YouSee net?

?

Hvornår er den store kanalomflytning planlagt til at skulle ske?

Vi laver kanalomlægninger fra slutningen af oktober og året ud (afhængig af hvor du bor etc.)


 


En stor tak til YouSee, for at stille op til denne store spørgerunde.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.