Hvem er M&K ?
AV Precision (forhandleren) skriver:
M&K er kendt for en usædvanlig grad af kvalitetskontrol, hvilket blandt andet indebærer, at hver eneste højttaler i K-serien er kontroludmålt fra fabrikken, hvor de fleste andre producenter blot foretager stikprøvemålinger. Dette fokus på ensartet kvalitet har, sammen med en særdeles høj lydkvalitet, gjort M&K til det foretrukne højttalervalg hos en lang række studier og produktionsselskaber. Rækken af firmaer, der har investeret i M&K-højttalere til enten produktion eller præsentation, tæller så prominente navne som Dolby, DTS, THX, LucasArts, SONY, Paramount, Universal, Disney, Warner og mange flere.
Selv om M&K primært er kendt for lyd til film, findes der meget få kompakte højttalersystemer, der leverer lige så god musikgengivelse pr. krone som disse højttalere. Derfor vil vi uden at tøve anbefale K-serien – uanset om du lægger vægt på film eller musik.
Nøjagtigt som de større systemer fra M&K er højttalerne i K-serien lige fra udgangspunktet designet til at fungere som en sub/sat-løsning, hvor bassen gengives af den enhed, der nu engang gør dét bedst: nemlig subwooferen. Satellitterne er designet til ikke at blive benyttet under 80 Hz, men til gengæld levere en klar og detaljeret gengivelse med stort headroom i området over 80 Hz. Denne konstruktion giver ydermere den fordel, at højttalerne kan placeres tæt op ad væggen, uden at det giver problemer med uønskede basrefleksioner. I kombination med den særdeles velspillende og stramme subwoofer opnås en meget sammenhængende og naturlig lyd, som er lysår fra den “skrigende satellit plus buldrende subwoofer”, der kendetegner de fleste billige højttalersystemer.
Til normalprisen har disse højttalere meget få reelle konkurrenter. Og med de systempriser, vi udbyder dette restparti til, er kvaliteten helt uden sidestykke – den tåler ikke sammenligning med det, du normalt præsenteres for til disse priser. Derfor tøver vi ikke med at kalde dette “det absolut bedste højttalertilbud, vi har oplevet i vores mange år i branchen”!
Højttalerne i K-serien er
M&K K7 højttaleren
K7: Den største højttaler i K-serien er med sine 33 x 12 x 15 cm ikke ligefrem at betragte som stor. Lyden er imidlertid ekstremt dynamisk og åben med masser af detaljer. Med sine to bas-/mellemtoneenheder leverer den en mere fyldig lyd end den mindre K5 og er derfor at foretrække i større rum – eller når du bare vil have lidt ekstra smæk på drengen.
- Impedans: 4 ohm
- Frekvensgang: 80 Hz-20 kHz, +/- 3 dB
- Anbefalet forstærker: op til 150 watt
- BxHxD: 32,7 x 12,38 x 15,24 cm
- Vægt: 3,63 kg
- Finish: titanium
M&K K5 højttaleren
K5: Den ser ikke ud af meget – men skinnet bedrager. Den kompakte K5 er i stand til at levere en detaljegrad og dynamik, som er helt naturstridig. Mens mange højttalere i denne størrelse ofte lyder pressede og unaturlige, leverer K5 en klar og detaljeret lyd – selv når der er tryk på.
- Impedans: 4 ohm
- Frekvensgang: 100 Hz-20 kHz, +/- 3 dB
- Anbefalet forstærker: op til 150 watt
- BxHxD: 18,73 x 12,38 x 15,24 cm
- Vægt: 2,3 kg
- Finish: titanium
M&K K4 højttaleren
K4: M&K’s patenterede tripole-løsning, hvor en traditionel 2-vejs højttaler kombineres med dipol-enheder i siderne, giver en fremragende spredning af lyden og er den perfekte løsning til sidehøjttalerne i et surroundsystem. Det er ikke alle, der kan placere samtlige højttalere i et 7.1-system optimalt, men den særlige spredning fra tripole-systemet gør det muligt at opnå en god lyd, selv hvis højttalerne ikke er placeret helt perfekt.
- Impedans: 4 ohm
- Frekvensgang: 100 Hz-20 kHz, +/- 3 dB
- Anbefalet forstærker: op til 150 watt
- BxHxD: 19,3 x 15,5 x 16 cm
- Vægt: 2,6 kg
- Finish: titanium
KX-10 Subwoofer
KX-10: Subwooferen i K-serien skiller sig markant ud fra mængden af “bulderklodser”, der oversvømmer markedet. Den er bygget op omkring en særdeles vellydende 8″-enhed, som i det lukkede kabinet ikke bare “flytter luft”, men gør det med fuld kontrol og en fremragende lydkvalitet – også ved højere frekvenser, hvilket ellers er en akilleshæl for mange subwoofere. I en korrekt installeret opsætning vil subwooferens lyd blande sig perfekt med lyden fra de øvrige højttalere og levere en ren, præcis basgengivelse, hvor du virkelig kan høre detaljerne i dybbassen. Den detaljerede og præcise gengivelse gør også subwooferen overlegen til musik sammenlignet med andre kompakte subwoofere.
- 8″-enhed i lukket kabinet
- 150 W-forstærker
- Frekvensgang: 35-200 Hz, +/- 3 dB
- BxHxD: 34,9 x 25,7 x 25,4 cm
- Vægt: 9,5 kg
- Finish: titanitum