Modelfoto af DR Byen (Foto: Vilhelm Lauritzen / DR)
Vi har besøgt DR Byen, og fik lov at medbringe et kamera. Ud af det er kommet denne større besøgsartikel, med mange billeder fra en ellers lukket verden. Bemærk at artiklen delt over flere sider.
Indledning
DR Byen havde en hård fødsel. Det var bestemt at DR skulle ud og være “motor” i den nye bydel på Amager, og sammen med Københavns Universitet danne “porten” til Ørestaden.
Medarbejderne var ikke glade for den beslutning. Skulle de forlade gamle charmerende TV Byen i Gladsaxe, og flytte ud på en mark ved Bella Center? En del af den kritik forstummede dog, da det blev kendt at placeringen faktisk lå lige omme bag Islands Brygge, med Metro lige udenfor og kort vej ind til Københavns centrum.
Flere milliarder og skandaler senere står bygningerne nu der i al sin pragt. DR Byen var fra starten den grimme ælling, udskældt af de fleste, men fremstår i dag som en meget smuk svane. Et stort og funktionelt hus, der er fundamentet for en god portion af DR’s mange aktiviteter. Og bortset fra lidt brok over maden i kantinen og de dårlige parkeringsmuligheder til både cykel og bil, så virker medarbejderne til at være faldet til i de nye omgivelser.
Vi har været på besøg derude, men denne artikel skal ikke handle om budgetoverskridelser og politik. I stedet vil vi give jer et lille indblik i DR Byen og dens teknik, og vise lidt om hvad de arbejder med derude.
DR Byen er i dag et af verdens mest avancerede multimediahuse.
Grafik af segment 1 i DR Byen udvendig (Foto: EyeCADcher/Vilhelm Lauritzen / DR)
Arkitekturen
DR Byen består af i alt fire segmenter, tegnet og designet af ligeså mange arkitektfirmaer. De fire segmenter, der derfor er vidt forskellige i deres stil og udtryk, bindes sammen af en stor glasbeklædt gang – kaldet Indre Gade. Glasgangen er hævet nogle etager op over jorden, så færdslen udenfor kan passere under og rundt om de enkelte bygninger.
- Segment 1 huser bl.a. DR Produktion.
- Segment 2 huset bl.a. DR Nyheder
- Segment 3 huser bl.a. P4 København og administration
- Segment 4 er koncerthuset
Byggestilen er glas, stål og beton med meget store åbne rum. Eksempel på det kan ses på grafikken nedenfor, der viser DR Nyheders afdeling i Segment 2. Den blå cylinder er i øvrigt TV-Avisens studie, men der kommer flere billeder af det studie senere i artiklen.
For at give lidt fornemmelse for størrelsesforholdet, så er koncerthuset 45m højt og dermed en del højere end eksempelvis rundetårn. Så bygningerne virker enorme, når man ankommer derude som gæst.
Grafik af segment 2 i DR Byen med TV-Avisens studie (Foto: DISSING + WEITLING / DR)
Grafik af Indre Gade i DR Byen (Foto: EyeCADcher/Vilmelm Lauritzen / DR)
Statistik
Dette fylder DR Byen:
- Segment 1: 108x102x28m. 7 etager. ~385 rum. 51.000 m² (incl. kælder)
- Segment 2: 108x57x28m. 7 etager. ~391 rum. 32.000 m² (incl. kælder)
- Segment 3: 60x60x28m. 7 etager. ~80 rum. 17.000 m² (incl. kælder)
- Koncerthuset: 100x60x45m. 7 etager. ~200 rum. 26.000 m² (incl. kælder)
Den store sal har plads til 1.800 gæster (siddende)
- Indre Gade: 180×11,5x18m. 5.000 m² (incl. kælder)
Altså mere end 130.000 m². Til sammenligning er IKEA ved at bygge Nordeuropas største varehus i Odense, og det bliver på 34.500 m², så dem vil der kunne ligge næsten 4 stk. af inde i DR Byen.
Receptionen er placeret næsten i midten, under Indre Gade (glasgangen) (Foto: recordere.dk)
Et kig ned af Indre Gade, glasgangen der binder segmenterne sammen (Foto: recordere.dk)
Et andt sted på Indre Gade (Foto: recordere.dk)
Som udendørs fotoet ovenfor, blot skudt den anden vej fra Indre Gade og ud (Foto: recordere.dk)
Endnu et kig udover Indre gade i DR Byen (Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR)
NB. Denne artikel er delt over flere sider
Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.
På de næste sider vises og fortælles mere om:
Koncerthuset, lydstudierne, tv-studierne, tv-avisen, den centrale teknik, HD mv.
$$PAGE$$
DR Byen på en “X Faktor” aften med koncerthuset oplyst (Foto: Lars Silberbauer / DR)
Koncerthuset
Koncerthuset er ikke kun klassisk musik, selvom husets imponerende store sal mest lægger op til det. Men der er også andre studier og øvelokaler, eksempelvis “Backstage” scenen (Studie 2) hvor gruppen Infernal gav en mere intim koncert samme dag som vi besøgte DR Byen.
Selve huset er beklædt i blå, næsten som et IKEA, men her hører lighederne også op. Når huset benyttes om aftenen, lyses facaderne op af en række projektorer placeret udenfor i to tårne og nabobygningerne. Indvendig er udtrykket mere råt, med beton og “transportkasser” som møbler. Men også her benyttes projektorer og anden belysning til at give rummene liv.
Til den udvendige projektering anvendes de kraftigste Panasonics projektorer på markedet, stacket to og to for at få lysstyrken højt nok op. Når der arbejdes med et udendørs “lærred” på 100x45m så skal der projekteres meget lys før det ses, og to projektorer giver tilsammen ca. 20.000 lumens. De suppleres af 22 gobolights, som er lamper med bevægelige motiver. Indvendigt er der 23 projektorer og 56 gobolights. Alle projektorene fødes med signaler, fra hver sin PC.
Huset var den sidste del af DR Byen som blev bygget færdig, og der var sparerunden allerede sat ind. Derfor sparede man bl.a. de millioner det ville koste at bygge produktionsfaciliteter til TV (produktionskontrol og studiekameraer mv) ind dér. Men det lider man så under i dag, hvor man må benytte en OB Vogn, for at producere ugens TV-udsendelser fra Koncerthuset; men der er forhåbentlig en bedring på vej.
Koncerthuset huser også de mange kor og orkestre i DR regi. Symfoniorkesteret, Underholdningsorkesteret, Big Bandet, UngdomsEnsemblet, VokalEnsemblet, KoncertKoret, PigeKoret og Korskolen. De beskæftiger i alt omkring 250 personer.
Grafik som viser hvordan koncerthuset kan belyses (Foto: Ateliers Jean Nouvel / DR)
Koncerthuset en aftenstund (Foto: Niels Erik Lund / DR)
Gangareal i koncerthuset (Foto: recordere.dk)
Fra gangene kan man kigge ind i koncerthusets studier, her Studie 2 (Foto: recordere.dk)
Et kig ind i det røde studie 4 i koncerthuset (Foto: recordere.dk)
Det røde studie 4 i koncerthuset (Foto: recordere.dk)
Foyer til selve koncertsalen. Baren er bygget af transportkasser/flightcases (Foto: recordere.dk)
Koncerthuset belyst indvendig (Foto: Agnete Schlichtkrull / DR)
Den 3. september åbner restauranten i Koncerthuset (Foto: Jesper Edvardsen / DR)
NB. Denne artikel er delt over flere sider
Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.
På de næste sider vises og fortælles mere om:
Koncertsalen, lyd-studierne, tv-studierne, tv-avisen, den centrale teknik, HD mv.
$$PAGE$$
Strukturen på koncertsalen. Sådan er den opbygget set udefra (Foto: Atelier Jean Nouvel, Paris / DR)
Koncertsalen og studierne
Den store koncertsal er imponerende, bygget som det der kaldes et amfiteatralsk rum.
Ligegyldigt hvor i salen man sidder, på en af de 1.800 siddepladser, hører man lyden godt. De eneste der ikke hører lyden godt i den type arkitektur er orkesteret selv, altså hvis det ikke var for den kæmpemæssige “UFO” der er hængt op henover dem. For udover at holde på lamper og mikrofoner, så har den til formål at kaste lyden tilbage til orkesteret, så de også kan høre sig selv mens de spiller.
Når der skal arbejdes på “UFO’en” sænkes den ned til gulvet. Den holdes oppe af nogle kæmpemæssige wires fordelt på flere spil.
Udover koncertsalen huser bygningen 3 andre studier.
Studie 2 er en alsidig prøvesal og koncertrum, der også bruges til TV koncerter. Mens vi besøgte DR Byen var der prøver og senere koncert på DR2 programmet “Backstage” i dette studie, hvor bl.a. gruppen Infernal spillede. Rummet giver mulighed for meget intime koncerter.
Studie 3 er den mindste af salene, og har hverken fast scene eller faste pladser. Bruges som øvelokale og koncertsal for DR Big Band.
Studie 4 – det røde rum – er en fleksibel koncertsal, som kan tilpasse flere besætninger og koncertformer.
Inden selve den store koncertsal blev bygget, lavede man en model af salen som blev brugt til akustik målinger. Den model er bevaret, og udstillet i Indre Gade (billedet nedenfor).
En model af konsertsalen som blev anvendt til akustiske målinger (Foto: recordere.dk)
Selve koncertsalen, med “UFO’en” hængende over orkesteret (Foto: recordere.dk)
På loftet over koncertsalen ses de kæmpe spil som hejser “UFO’en” op/ned (Foto: recordere.dk, iPhone)
Orkesteret øver på koncertsalens scene (Foto: recordere.dk)
Studie 2 inde i koncertbygningen set indefra (Foto: recordere.dk)
Studie 2, her med “Backstage” scenen (Foto: recordere.dk)
Lydkontrollen til Studie 2 (Foto: recordere.dk)
Lydkontrollen til Studie 2, her lydmixeren med Protools (Foto: recordere.dk)
Lydkontrollen til Studie 2, her lydmixeren med Protools (Foto: recordere.dk)
Backstage koncert senere på aftenen i Studie 2, her med gruppen Infernal (Foto: recordere.dk, iPhone)
De røde “tv-kabler” og de orange lofter under koncerthuset (Foto: recordere.dk)
OB Vognen der producerer tv-udsendelserne fra koncerthuset (Foto: recordere.dk)
NB. Denne artikel er delt over flere sider
Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.
På de næste sider vises og fortælles mere om:
TV
$$PAGE$$
TV-Avisens studie (Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR)
DR Nyheder
I gamle dage var der Radioavisen og TV-Avisen, og de blev i øvrigt sendt fra hvert sit sted. Radioen fra Radiohuset på Rosenørns Allé på Frederiksberg, og TV-Avisen fra TV Byen i Gladsakse.
I dag er DR er mediehus, der rummer forskellige kanaler for nyheder. Der er ikke kun en TV-Avis, men flere forskellige slags. Forskellige magasin- og nyhedsprogrammer på DR1 og DR2, samt nyhedskanalen DR Update. Der er også mange radioaviser i dag, skræddersyet til forskellige målgrupper og dertil kommer tekst-tv, internet mv.
DR Nyheder bor i DR Byens segment 2, og noget af det første man møder som gæst dér er det store newsroom, som huser nogle af de mange redaktioner, sammen med det primære nyhedsstudie for TV-Avisen. Segment 2 er næsten en tro kopi af det nyhedshus DR oprindelig havde planlagt at bygge ude i TV Byen, det var inden det blev besluttet at flytte i Ørestaden.
Det er meget lyst og venligt, omend de store åbne rum har givet indeklima problemer, med både temperatur og træk, som nu skal udbedres. Den store cylinder nærmest vinduespartiet er TV-Avisens studie.
DR Nyheders studie og redaktion, også kaldet et “newsroom” (Foto: recordere.dk)
TV-Avisen inde fra studie cylinderen (Foto: DR)
DR newsroom set ovenfra. Cylinderen i baggrunden er TV-Avisens studie (Foto: recordere.dk)
Et redigeringsrum tilknyttet DR Nyheder (Foto: recordere.dk)
Lydrummet til TV-Avisens studie (Foto: recordere.dk)
Produktionskontrollen til TV-Avisens studie (Foto: recordere.dk)
Udstyr generelt
Man har så vidt muligt forsøgt at holde sig til ens udstyr hele vejen rundt. Altså fundet ud af hvilke mærker der kunne løse opgaven, og så brugt dem i hele huset. Måske ikke samme størrelse/model, men varianter af samme.
Det gælder eksempelvis DynAudios højttalere. De hænger over hele DR Byen, fra redigeringsrum til studie lydrummene, over til de store lydkontrolrum i eksempelvis koncerthusets Studie 2. Lige med undtagelse af selve koncertsalen, hvor der bruges B&W højttalere.
Så videomixere, lydmixere, kameraer osv. holder samme mærke. Det er praktisk både mht. anvendelse som service og vedligeholdelse, og det har sikkert også givet mulighed for nogle gode mængderabatter da de blev indkøbt.
Skærmvæggen
Men ingen regel uden undtagelser, og selve moniteringen af video signalerne varierer når man kommer rundt i DR Byen.
Selve skærmvæggen i TV-avisens produktionskontrol er bagprojekteret. Dvs. det fungerer som et kæmpe bagprojektions TV, hvor man selv kan bestemme hvad der skal vises hvor.
Denne model er leveret af Barco, men er en lidt ældre type som ikke er velegnet til HD. Opløsningen på de små “tv-skærme” i væggen er ikke HD opløsning, så det er muligt den skal skiftes ud hvis TV-Avisen en dag skal til at sende i HD.
Produktionskontrollen til TV-Avisens studie, set fra en anden vinkel (Foto: recordere.dk)
NB. Denne artikel er delt over flere sider
Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.
På de næste sider vises og fortælles mere om:
$$PAGE$$
Taget af DR Byen hvor alle parabolantennerne er placeret (Foto: recordere.dk, iPhone)
Continuity og central teknik
Dette er hjertet i DR Byen, der hvor de mange linjer og signaler passerer, på vej ind eller på vej ud.
I TV sprog er et continuity sidste led i kæden, inden programmerne ryger ud i æteren. Det er her signalerne fra de mange studier og øvrige kilder mikses sammen med TV-oversigter, trailere og andet, så det sammen danner den “program flade” der ses på skærmen eller høres på radioen hjemme i stuerne.
For radioens vedkommende er selve continuity funktionen dog flyttet ud i de enkelte redaktioner, så eksempelvis hele P3 ankommer som en færdig flade der ikke skal bearbejdes yderligere. Derfor har DR Byen ikke et egentlig radio continuity, men man har dog et rum hvor de mange radiokanaler overvåges. For udover P1, P2 og P3 er der jo DAB kanalerne i dag. Tæller man de regionale stationer med, sender DR omkring 40 forskellige radiokanaler ud.
På TV-siden er der continuity funktioner, og ikke bare et men to. I dag afvikler de to continuity hver sin kanal, det ene DR1 og det andet DR2. DR Update er derimod en færdig programflade, der bare sendes ud. Men til efteråret sker der ting og sager, for der starter DR tre nye kanaler:
- DR Ramasjang, for børn
- DR K, som et kultur og historie
- DR HD, som er HDTV udsendelser
Ved siden af de to continuity ligger husets teknik central, i fagsprog kaldet MCR (Master Control Room). Det er her at signalerne fra alle indkomne signaler, transmissioner, satellit links, OB vogne mv. ankommer til. Her signalerne indspilles på servere, eller afspilles for at sende dem videre andre steder hen (i fagsproget: at linke).
MCR i DR Byen kunne godt minde om et kontrolcenter til rumfart, med den store halvrunde væg til monitering og de mange pulte, borde og racks med teknik. Den type kæmpe skærmvæg laves med bagprojektion, sammen med noget avanceret teknik til at danne den mange direkte TV-billeder, ure mv. Det gør det meget fleksibelt, man kan programmere forskellige skærmlayouts og skifte imellem dem efter behov.
Hjertet i DR Radio, her overvåges alle radio kanalerne (Foto: recordere.dk)
Det ene af de to continuity rum, her i gang med at afvikle DR2 (Foto: recordere.dk)
Det andet continuity, her med DR1 der stiller om til Aftenshowet fra Rådhuspladsen (Foto: recordere.dk)
Master Control Room, MCR, som er husets tekniske hjerte og puls (Foto: recordere.dk)
Monitor væggen i MCR. En kæmpe bagprojekteret halvrund væg (Foto: recordere.dk)
Et af de mindre teknik rum. Meget TV teknik er computere i dag (Foto: recordere.dk)
En gammel Studer båndmaskine, til lydbånd (Foto: recordere.dk)
Opholdsrummet for de unge (Foto: recordere.dk)
Et af radiostudierne – Jo, det er også de unges 🙂 (Foto: recordere.dk)
NB. Denne artikel er delt over flere sider
Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.
På de næste sider vises og fortælles mere om:
$$PAGE$$
På studiegangen møder vi bl.a. X Factor studiet (Foto: Fremantle Media)
TV studierne
Udover hvad der produceres af TV fra DR Nyheder og Koncerthusets studier, så har DR Byen også en egentlig “studiegang”. Her ligger de større studier til ad hoc TV og film produktion.
Studie 5 kendes af alle som ser DRs store underholdningsprogrammer. Det er her at udsendelser som X Factor, Talent xx m.fl sendes fra. Studie 5 er DR Byens største TV studie, men syner aligevel ikke af så meget når man går rundt i det. Der kan man “snyde” meget på skærmen, med placeringer af kulisser og publikum, brug af vidvinkel linser på kameraerne ect. så det virker meget større på TV-skærmen end i virkeligheden.
Selvom lysloftet ser imponerende ud, så er der endnu flere lamper på de store produktioner. Men de udvælges og hænges op efter opgaven, og den dag vi var på besøg stod studie 5 tomt.
En særlig finesse ved studie 5, er at selve væggen kan lyse op i farver. Det kaldes en rundhorisont i fagsprog, men laves normalt med et lyst klæde/gardin som belyses nedefra. Men her er det en slags lameller i selve væggen der kan lyse, og det er med til at spare plads så et større areal af studiegulvet kan benyttes til dekorationer.
Ligesom de øvrige TV studier i DR Byen, så er Studie 5 ikke helt klar til HD endnu. Det koster en pæn portion penge at få dem det sidste stykke vej over på HD, før vi kan begynde at nyde de store underholdningsudsendelser på DR HD.
Ved siden af Studie 5 ligger studie 6, et TV-studie der benyttes til forskellige programmer som eksempelvis Debatten på DR2.
Studiegangen med TV og Film studierne. Her Studie 5 (Foto: recordere.dk)
Studie 5 bruges til de store TV-produktioner, som X Faktor og Talent (Foto: recordere.dk)
Lysloftet i Studie 5, og det er kun den faste del af lamperne (Foto: recordere.dk)
Lydkontrollen til Studie 5 (Foto: recordere.dk)
Produktionskontrollen til Studie 5 (Foto: recordere.dk)
DR Byen skulle have været uden båndmaskiner, men sådan gik det ikke helt (Foto: recordere.dk)
Teknikken bag Studie 5 (Foto: recordere.dk)
Lys og kamerakontrol (CCU) til Studie 5 (Foto: recordere.dk)
Filmstudierne
Studie 7 og 8 er filmstudier, optagelser til forskellige af DR’s drama produktioner. Faktisk har DR så meget i gang lige nu, at de har måttet leje sig ind i de gamle studier i TV Byen også. Der arbejdes på tre forskellige drama produktioner lige nu, og det kræver mere plads end der er i DR Byen.
Men studie 7 og 8, samt noget af gangarealet imellem dem, er ved at være klar til optagelserne til DR’s nye drama serie om Christiansborg. Borgen hedder den, og den vil vi kunne se på skærmen om et års tid, fra september 2010. Men ingen billeder af selve kulisserne, vi vil nødig ødelægge illusionen eller afsløre noget som DR helst ser hemmeligholdt lidt endnu.
Studie 7 og 8 er ved at være gjort klar til optagelser til dramaserien Borgen (Foto: recordere.dk)
DR Firefighters
De kalder sig DR Firefighters, vi andre kalder det brandmænd. Sådan nogle har DR Byen nemlig også, til at gå vagt 24-7-365. Årsagen til det, er at DR ikke ønskede sprinkleranlæg i dele af DR Byen.
Eksempelvis i koncerthuset findes der et kæmpe nodearkiv, og en række uvurderlige instrumenter. DR ville ikke risikere at de ting kunne blive ødelagt af vandskade, hvis sprinklerne gik i gang en dag. Så kravet var at der ikke måtte være sprinkleranlæg i koncerthuset, men det betyder samtidig at DR er nødt til at have brandmænd på vagt døgnet rundt.
Og ingen brandmænd uden en brandbil, så det fik DR også. Ikke nogen stor brandbil, men en lille snild en der kan smyge sig rundt i Indre Gade og nogle af segmenterne. Med en stige på taget, så de bedre kan hjælpe hvis det bliver nødvendigt.
Brandbilen holder parkeret i Indre Gade, hvor den er blevet en af DR Byens vartegn.
DR Byens stolthed: Den lille brandbil. Jo, den er skam i aktiv tjeneste (Foto: recordere.dk)
Serverrummene
Dybt nede under DR Byen ligger husets serverrum. Bevogtet af flere aflåste døre med skrappe adgangsrestriktioner rummer de servere, diske og båndrobotter til husets mange “livsvigtige” edb systemer. Det er her man finder diskpladsen på de 1,5 petabyte, 1.500.000 Gigabytes, til lagring af husets media. Eller møder de lige så vigtige servere til do. Ja, alt vigtigt computer teknik er her godt bevogtet og gemt af vejen bag lås og slå. Hundredvis af racks fyldt med udstyr, sammen de store tape robotter til langtidsarkiv.
Og man nøjedes ikke med ét rum. DR byggede to helt identiske rum, placeret i hvert sit segment i DR byen. Så ved problemer med udstyret i det ene rum, tager udstyret i det andet automatisk over. Alt er dubleret.
Det har dog også givet teknikerne på DR en del udfordringer. For det er bygget til at klare skiftet selv, helt automatisk, med det resultat at under normal drift kan det være svært at afgøre om det er serveren i det ene rum, eller den identiske makker i det andet rum, som rent faktisk er i drift lige nu. Så man skal holde tungen lige i munden, for ikke at komme til at slukke for det forkerte, når der skal serviceres.
Ingen billeder af DR HD ?
Nej, desværre ingen billeder af HD kanalen. Der er nemlig ikke rigtig noget at vise frem, endnu. Teknisk set afvikles kanalen fra eksisterende udstyr, servere og diske, der dog er blevet udvidet for nylig for at dække det større behov for diskplads som HD kræver.
De almindelige studier og redigeringsrum er delvist forberedt til HD, men endnu ikke ombygget til HD. Det er en proces som koster tid og penge. De penge der, i første omgang, er afsat til HD, dækker beløbet kun den primære teknik og sendefaciliteter. Det vil tage nogle år endnu, inden hele DR Byen opererer og producerer i HD.
I dag produceres drama dog i HD, så når næste sæson af Forbrydelsen går over skærmen, vil det være i standard kvalitet på DR1 og samtidig i HD kvalitet på DR HD. Selve HD kanalen vil i første omgang kun sende om aftenen, fra kl. 18-24, men direktionen på DR har lovet at der ikke kommer udsendelser i opskaleret SD. Det der bliver sendt, vil være rent HDTV.
Men altså ingen X Factor i HD i første omgang, ej heller Matador eller Rejseholdet i HD, for genudsendelser af de ældre drama produktioner ville koste DR mange penge i royalties. Men i takt med at DR1 sender drama udsendelserne, vil de samme dukke op i HD hvor muligt. Altså dem der er produceret i HD, som er produktionerne indenfor de seneste par år.
Tak
Tak til DR for den store rundvisning, samt muligheden for at dele oplevelsen med jer.
Jan Brünings, der stod for rundvisningen, er i øvrigt også ivrig læser af recordere.dk.
NB. Denne artikel er delt over flere sider
Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.
På de øvrige sider vises og fortælles mere om:
DR Byen generelt, koncerthuset, lydstudierne, tv-studierne, tv-avisen mv.