Nu bliver det frit at se digitalt tv, hvis man er kunde hos YouSee kabel-tv.
Boxers ankomst på markedet for tv-signaler tvinger de øvrige udbydere af tv-signaler til at tænke i nye baner, og nu tager YouSee et kvantespring ind i fremtiden, ved at give digitalt tv fri for kunderne.
“Lukningen af det analoge sendenet den 1. november er et forvarsel om de udfordringer, som både vi som distributører og tv-selskaberne står over for i de kommende år. Det kræver mod til at tænke nyt hos alle parter,” udtalte adm. direktør i YouSee Niels Breining forud for pressemødet onsdag.
Hidtil har de analoge kanaler været de gratis, mens det kostede penge at se digitalt tv hos YouSee. Mindsteprisen var 398/år i kortafgift, og det har afholdt mange fra at komme igang med digitalt tv. For det er de færreste husstande der kun har ét TV.
Mange har 2-3 TV eller flere, og måske en recorder eller to også. Alle disse skulle i den gamle YouSee model have hvert et kort, blot for at se de samme kanaler digitalt som man allerede havde betalt for analogt.
Nu bliver det frit at se digitalt tv hos YouSee, for de kanaler der ligger i basis pakkerne.
Den nye frihed betyder at:
- Abonnerer man på grundpakken, vil man frit kunne se kanalerne derfra digitalt.
- Abonnerer man på mellempakken, vil man frit kunne se kanalerne fra grundpakken+mellempakken digitalt.
- Abonnerer man på fuldpakken, vil man frit kunne se kanalerne fra grundpakken+mellempakken+fuldpakken digitalt.
YouSee Clear
YouSee Clear (se skarpt) hedder det nye tiltag, som med et slag rykker YouSee op i toppen af “superligaen” indenfor distribution af tv-signaler. Det træk er der nemlig meget få af konkurrenterne der kan svare igen på, hvilket mere grunder i teknik end i vilje.
Canal Digital, Viasat og Boxer hænger fast i den “gamle” model med et dyrt kort per modtager. Så med et slag er YouSee blevet meget billigere end konkurrenterne, og jo flere TV/recordere husstanden har, jo større vil prisforskellen være.
Hvad kræves der?
Der kræves en MPEG-4 modtager til DVB-C. Det kan være et settop boks som YouSee digital modtager, med eller uden harddisk, eller et TV med indbygget digital DVB-C MPEG-4 tuner.
Skal man se HD kanalerne også, skal tuner/boks også kunne klare det.
Abonnement på specielle pakker, som filmkanaler, HD-pakker, sprogpakker o.lign. vil dog stadig kræve et særligt abonnement med tilhørende kort. Så det vil være en fordel hvis TV/boks kan tage et CAM (kortlæser) der passer til YouSee, i tilfælde af at man skal bruge et abonnementskort senere.
Fordele og ulemper?
Vi har samlet vores analyse af fordele og ulemper i: