Forside * Nyheder

Forbrugerstyrelsen har testet digitale tv-bokse


Testet er de DVB-T modtagere der er på markedet nu, til brug for udvidelsen af det digitale sendenet.


Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med Sekretariatet for Det Nye TV-Signal fået testet 13 digitale modtagerbokse til det jordbaserede sendenet DVB-T.


Resultatet af testen er nu offentligjort. Kriterierne for udvælgelsen af boksene har været, at modellerne skal kunne købes i 2009 og forblive på markedet mindst frem til september 2009.


 



Maximum T-541 VA – Tryk på billedet for et større


 


Testvinder


De bokse der scorer højeste karakter er:



  1. Digiality T-500 CX Nordic
  2. Maximum T-541 VA             (Boxer godkendt)
  3. Dilog DT-455                          (Boxer godkendt)
  4. Triax T-HD 405 VA                (Boxer godkendt)

 


Konklusion


Forbrugerstyrelsen skriver i pressemeddelelsen: 


“Digiality T-500 CX Nordic og Maximum T-541 VA er overordnet de bedste digitale modtagerbokse i testen. De er mest brugervenlige, har de nødvendige stik og funktioner samt et lavt strømforbrug – hvilket giver dem begge Elsparemærker. Oven i købet er de også Svanemærkede.”


“Digiality er dog ikke godkendt til betalingskanaler fra Boxer ? kanaludbyderen til antenne-tv. Hvis man ønsker at se betalingskanaler, vil det derfor Maximum-boksen, man skal investere i.”


“De fem bokse der klarer sig bedst i testen, har desuden relativt gennemtænkte menusystemer med en logisk opbygning af, hvordan menuen fungerer og med tydelig grafik. De bokse, der klarer sig dårligst i testen, lider af oversættelsesfejl i manualen, og at fjernbetjening, menusystem og manual ikke passer sammen, så de bliver svære at bruge.”


“Modellen fra Denver scorer dårligst i vurderingen af brugervenligheden skarpt forfulgt af Sagem DTR94160TA HD og Strong SRT5101.”


 


Resultaterne


Resultatet af denne test kan frit studeres på Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Link til test resultaterne

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.