Boxers kunder får gratis adgang til CANAL9 allerede fra næste uge.
Fra d. 21. august vil alle Boxers kunder gratis kunne se CANAL9. Kanalen vil være gratis frem til det analoge sluk d. 31/10.
Boxer sender en midlertidig pakke med nu 9 kanaler, der kræver abonnement. Derudover kan kanalerne GTV (Gaming) og nu også CANAL9 ses gratis frem til d. 31/10 på samme MUX (frekvens).
CANAL9 sendes ukrypteret og vil derfor i hele Boxers dækningsområde kunne modtages med en antenne af både Boxers kunder og af alle andre, som har modtageudstyr i MPEG4-formatet. Boxer dækker p.t. ca. 75 procent af de danske husstande i Storkøbenhavn og Jylland.
CANAL9 viser foruden de to ugentlige superligakampe også de tre største nationale fodboldligaer, Premier League (England), La Liga (Spanien) og Serie A (Italien), og dertil viser kanalen en tredjedel af alle VM-kampe næste år i Sydafrika. Desuden viser CANAL9 film og tv-serier samt anden underholdning, der særligt appellerer til et mandligt publikum.
Kilde: Boxer