Forside * Nyheder

Boom i filmleje fra sofaen


Både TDC og Stofa melder om øget brug at video-on-demand, filmleje fra sofaen.


En af forklaringerne kan findes i, at distributørene af VOD (video-on-demand) nu kan tilbyde premiere film ligeså hurtigt som på DVD. Tidligere var VOD nederst i “fødekæden” og det betød at filmene allerede var ældre, når de blev tilbudt dér.


TDC lejer film ud via bredbånd og YouSee Cinema, og Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør i TDC Privat udtaler: “Når kunderne får øje på hvor nemt og bekvemt, det er, begynder de at leje film i stort talt via bredbåndsforbindelsen. Det seneste halve år har vi konstateret en tredobling i antallet af udlejninger”.


Programredaktør hos Stofa, Martin Sandvad forklarer: “Udviklingen går rigtigt hurtig på dette område lige nu, og folk er i den grad ved at få øjnene op for VOD. Hvor nemt og bekvemt det er at bestille filmen hjem til sit tv og ikke skulle bekymre sig om at hente og ikke mindst aflevere filmen igen”.


Både Stofa og TDC omtaler filmatiseringen af Stieg Larssons roman “Mænd der hader kvinder” som endnu et lokomotiv. Filmen der har solgt over 6 mio. billetter på verdensplan og indspillet mere end 500 mio. kroner, udkommer nemlig også på VOD tjenesterne i dag hvor den også er udsendt på DVD.


Hver måned udlejes der 15.000 film hos Stofa via Zaptor boksen, og i juli måned udlejede TDC 20.000 film via bredbånd (TDC Home Trio) og YouSee Cinema. TDC’s filmkatalog rummer lige nu 800 titler.


Man udvælger den eller de film man vil leje, og så hentes de ned fra nettet. Herefter er filmen typisk til rådighed for visning i 24 timer.


 


Top 10 på VOD


Top 10 filmleje hos TDC i juli var:



  • Rejsen Til Saturn
  • Benjamin Buttons Forunderlige Liv
  • Taken
  • Frygtelig Lykkelig
  • Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige
  • Eagle Eye
  • Twilight
  • Yes Man
  • Blå mænd
  • Sex Drive, siger programredaktør hos Stofa, Martin Sandvad.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.