Forside * Nyheder

Pengekassen er snart tom hos 100FM


Ejeren af Radio 100 FM har siden 2003 brugt 300 mio på radiostationen, men har nu smækket kassen i.


Derfor er ledelsen nu på jagt efter nye investorer. Direktør  Jan Receveur erkender at situationen er alvorlig.


?Men vi har investorer, der er interesserede i virksomheden, og vi er ikke gået i betalingsstandsning. Vi har stadig penge til at køre videre,” siger Jim Receveur, til Busnines.dk. Han vil ikke oplyse, hvor langt pengene rækker. Han garanterer dog, at medarbejderne på Radio 100 FM får deres løn til tiden, når måneden er omme.


Det netop offentliggjorte regnskab for selskabet bag Radio 100 FM, Talpa Radio Danmark, viser et underskud på 61,5 mio. kr. mod 33,3 mio. sidste år. Egenkapitalen var ved årsskiftet negativ med 53,7 mio. kr., Ved årsskiftet havde Radio 100 FM 2,9 mio. kr. i kassen. Ikke meget for en underskudsgivende virksomhed med negativ egenkapital, der i 2008 havde personaleomkostninger for 20 mio. kr.


Radio 100 FM vandt i 2003 radioauktionen om FM6 koncessionen og forpligtede sig i den forbindelse til at betale 22,5 mio. kr. om året for sendetilladelsen frem til 2011.


Det skal de kommende måneder blive spændende om endnu en radiostation må bukke under.


kilde – mediawatch.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.