Forside * Nyheder

Panasonic plasma har problemer med blu-ray


Den seneste generation af Panasonic plasma TV har problemer med gengivelse af blu-ray film.


Det er Panasonics plasma TV i G10 og S10 serierne, der har problemer med korrekt gengivelse af blu-ray 24p (1080P/24).


I stedet for at gengive det som 72, 96 eller 120 Hz, for at undgå hakkeri ved panoreringer, så gengives billederne istedet ved 60Hz. Det betyder at objekter der bevæges sideværts, og panoreringer til siden, vil opleves som at flytte sig i ryk. Det fænomen kaldes også judder.


Læs evt. denne artikel om 24p


 


Panasonic: En fejl


Det er imidlertid en fejl i apparaterne. For i følge Panasonics egne specifikationer, skulle de TV være i stand til at gengive 24p ved 96Hz – og ikke 60Hz.


Stefan Sundin fra Panasonic Nordic udtaler:


?På vegne af Panasonic skal jeg meddele, at Panasonic tager denne sag højst alvorligt og er i færd med at undersøge den til bunds. Tekniske eksperter er netop nu ved at foretage tests, og vi vender tilbage hurtigst muligt med et svar, når testene er udført. Svaret vil blive offentliggjort på www.panasonic.dk, og vi vil også meddele i dette forum (recordere.dk forum, red), når svaret er online på Panasonics danske hjemmeside.”


Øvrige Panasonic plasma serier som X10, G15 og V10 skulle håndtere gengivelsen af 24p korrekt.


Debatten kan følges i forummet

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.