Forside * Nyheder

Navigon GPS til iPhone opdateres


 


Navigon løfter sløret for de kommende gratis opdateringer, til deres GPS navigering til iPhone.


Mens iPhone brugere endnu venter på at se, hvad TomTom har at byde på indenfor GPS navigering til iPhone, så afslører Navigon mere om deres planer. Og det inkluderer gratis opdateringer, for eksisterende kunder.


Første gratis software opdatering frigives i denne måned, og vil indeholde nye sprogversioner, så som portugisisk, tjekkisk, polsk, tyrkisk, serbokroatisk, rumænsk, slovakisk, græsk og russisk, såvel som de innovative ruteplanlægnings-muligheder, som kendes fra andre NAVIGON-produkter.


Desuden er funktionen Safety Camera tænkt ind i den nye software sammen med en endnu bedre kortvisning ? for eksempel bliver gadenavne vist i 3D.


Den nye software byder også på funktionen Opkald til Interessepunkter, hvor der kan ringes op til nummeret på udvalgte destinationer, eller numrene kan blive gemt i telefonens adressebog til senere brug, og endnu en ny funktion er optimeringen af volumen-tilpasningen, når navigationssystemet og musik-funktionen er i brug på samme tid.


 


TMC og tekst-til-tale på vej


I følge NAVIGON er der flere opdateringer i vente efter sommeren.


“iPhone er en vigtig platform for NAVIGON, og vi vil fortsætte med at udvide med flere, fantastiske funktioner i løbet af de kommende måneder. Vi planlægger for eksempel at kunne tilbyde funktioner så som TMC og Text-to-Speech fra slutningen af sommeren”, uddyber Allan Friis, Country Manager for NAVIGON i Danmark, Norge og Benelux.


 


Kilde: Navigon 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.