Forforstærkeren B-275 er det hidtil dyreste produkt nogensinde produceret af Densen.
Densen introducerer nu den nye topmodel af forforstærkere; B-275. På overfladen markerer B-275 måske et stort skridt fremad for Densen, men der er imidlertid tale om et gennemprøvet design, der internt i Densen har været en del af reference modellerne i flere år.
Nu er den så blevet kommercielt tilgængelig, idet B-275 blev introduceret til eksport i marts 2009. Det skete i GuangZhou i Kina, og nu kan den også fås i Danmark. Lanceringen er udtryk for en langstrakt proces, hvor B-275 er blevet finpudset, endeligt er tilendebragt.
Densen har altid haft stor fokus på strømforsyninger i deres produkter. Gennem årene har det resulteret i at Densen selv har udviklet og siden 1995 udelukkende brugt deres egen strømforsyningskondensatorer. Disse er designed specifikt til de kredsløb de indgår i, istedet for at bruge standardkondensatorer, som det ellers er normalt. Ydermere har Densen altid benyttet sig flere seperate strømforsyninger, for at sikre at alle trin i produkterne får en helt ren forsyning, og transformatorerne er custommade, og de fleste indstøbt i epoxy for at minimere vibrationers indflydelse på de delikate audio signaler på printpladen.
Superleggara
B-275 er det første Superleggera produkt fra Densen. Termen Superleggera vil ikke være ukendt for kendere af sportsvogne, da denne italienske term, der betyder super letvægt, har været benyttet til at beskrive chassiset, på nogle af de bedste og mest berømte sportsvogne der er lavet.
Industri standarden i high end har været at bygge større og større produkter, med større og større kredsløb og strømforsyninger, hvilket resulterer i kabinetter der indeholder både delikat audioelektronik, og massive strømforsyninger.
Densen har med B-275 Superleggera delt dette i 2, og dermed ladet audiokredsløbene været totalt mekanisk adskilte fra strømforsyningerne, hvilket resulterer i en dramatisk reduktion af strømforsyningsvibrationerne, der vil influere på signalet i en konventionel bygget forstærker. Dette har medført en dramatisk forbedring af lyden, og hvor store highend produkter normalt forbindes med en mørk og langsom præsentation af musikken, er ordene der kommer på læberne når man beskriver B-275 Superleggera ord som præcis, neutral, dynamisk, hurtig, agil, kontrol og letflydende.
Ifølge Densen, så lader B-275 Superleggera simpelthen musikken flyde mere frit, grundet fjernelsen af den unødige vægt. Dette er i tråd med alle tidligere Densen designs, hvor fokus altid har været på at designe et let kabinet, men her er det åbenlyst taget til nye ekstremer, med de 2 kabinetter.
Strømforyningen til B-275 er placeret i et kabinet kaldet 2NRG. 2NRG indeholder 3 custommade transformatorer, hver med 2 seperate udtag. Hver audiokanal i B-275 har sin egen transformer, og intet mindre end 200.000uF der udglatter strømmen fra de lynhurtige dioder der er brugt. Den tredie transformer forsyner mikroprocessoren, displayet, indgangsrelæerne, og relæerne i volumenattenuatoren. Alt i alt har 2NRG intet mindre end 510.000uF i form af 51 Densen kondensatorer.
B-275 Superleggera har derudover yderligere regulering af strømmen, for at undgå interferens mellem hver enkelt del af forstærkeren. Derfor har B-275 yderligere 120.000uF og flere individuelle reguleringer. Resultatet af dette ekstreme fokus på hjertet i B-275; strømforsyningen; betyder at B-275 kan spille frit.
Der er også stort fokus på audiokredsløbene. B-275 Superleggera benytter Densens unikke non feedback single ended klasse A teknologi, for en transparant, dynamisk, raffineret og musikalsk gengivelse. Ekstrem omhu er brugt for at undgå kompromisser. Derfor benytter B-275 Densens avancerede mikroprocessor styrede attenuator. I disse dage hvor digitale volumenkontroller ofte benyttes (selv i highend forstærkere) på trods af deres åbenlyse svagheder som en kompleks signalvej med op til 500 komponenter i een kompakt chip, stor forvrængning ved lave signalstyrker etc, holder Densen stædigt fast ved at en præcisions attenuator er den bedste måde at regulere volumen på, og i B-275 er det så implementeret med en mikroprocessor styret attenuator som Densen selvfølgelig selv har udviklet. Attenuatoren er bygget omkring 0,1% Vishay lasertrimmede metalfilmsmodstande, der giver en transparans og præcision der er uhørt. Attenuatoren styres af den mikroprocessor der også styrer display, remote mv på B-275. Attenuatoren har en høj opløsning på ca ½ db pr step, hvilket sikrer at man altid kan ramme præcist det lytteniveau man ønsker. Vigtigheden af denne attenuator bør ikke undervurderes, da det højst sandsynligt er den mest avancerede og præcise attenuator der benyttes i audioindustrien i øjeblikket uanset pris.
Mikroprocessoren styrer også B-275s muligheder for installation af surroundboard; som er et print der ekspanderer B-275 til en ægte 7-1 analog forforstærker, hvilket giver en præcis og kort signalvej for brugere der ønsker at opgradere B-275 med en DVD eller BluRay med enten 5+1 eller 7+1 analog udgang.
Hifi entusiaster der ønsker at bruge en B-275 med en pladespiller, kan konvertere en af B-275s indgange ved at købe enten et MM eller MC RIAA kort, der matcher perfekt i B-275.
Audiokredsløbene er iøvrigt lavet med SMD teknologi, som Densen første gang anvendte tilbage i 1994, som et af de absolut første audiofirmaer. Med 15 års erfaring, har Densen selvfølgelig en stor kompetance i at trimme SMD kredsløb til perfektion.
SMD komponenterne er monteret med en præcision af 0,02 mm, og loddet i en kunstig atmosfære af nitrogen, for at undgå oxidering af lodningerne over tid. Komponenterne er selvfølgeligt de bedst mulige, så som Vishay modstande, ultrahurtige transistorer, og Densens egne film kondensatorer på alle kritiske steder. Alle kritiske dele af B-275 er indkaplet i print monterede metal bokse for at undgå interferens.
Og prisen?
Kr. 65.000,-
Kilde: Densen pressemeddelelse