Forside * Nyheder

Zepto slår sig sammen med Rosenmeier


Zepto indgår et strategisk samarbejde med Rosenmeier Electronics.


Det nye samarbejde betyder at grossisten Rosenmeier bliver distributør af dele af Zeptos produkter, og samtidig bliver underleverandør af dele til Zepto. Omvendt får Zepto adgang til knap 4.000 forhandlere, som indkøber forbrugerelektronik til videresalg igennem Rosenmeier Electronics.


“Aftalen betyder, at Zepto står stærkt i forhold til B2B markedet, fordi vi i kraft af samarbejdet med Rosenmeier får en betydelig større kapacitet. Ydermere bliver vores salg styrket med Rosenmeier som landsdækkende distributør af Zeptos produkter,” udtaler Lasse Frost, administrerende direktør, Zepto, i en pressemeddelelse.


“Vi ser rigtig mange fordele i samarbejdet. Rosenmeiers store kapacitet betyder, at vi vil være i stand til at være mere fleksible, end Zepto alene har været – og sammen vil vi kunne få endnu bedre priser på komponenterne,” udtaler Jørn Rosenmeier, administrerende direktør Rosenmeier Electronics.

Aftalen med Rosenmeier betyder også, at Zeptos produktion stadig fastholdes i Danmark. Dels i Ålborg hos Rosenmeier, dels i Hedehusene hos Zepto.


Den tidligere ejer af Den Blå Avis, Karsten Ree, har samtidig øget sit engagement i Zepto. Det ventes at give selskabet arbejdsro, efter en turbulent periode.


 


Kilde: ComputerWorld

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.