Forside * Nyheder

CANAL9 klar til start


Den blev lanceret som en sportskanal, men endte som en bredere kanal med film, serier og sport. Og den bliver gratis for antenneforeningerne året ud.


Da Telenor oprindelig bød på driften af det digitale sendenet herhjemme, den rolle som Boxer vandt, havde de indkøbt sportsrettigheder til formålet. Nu stod de tilbage med uudnyttede rettigheder, og valgte at gå i samarbejde med svenske Bonnier omkring driften af en ny TV kanal.


Den nye kanal blev døbt CANAL9, og bliver en del af kanal udbudet hos det Telenor ejede Canal Digital. Men det kneb med at få yderligere interesserede. YouSee, TDC og Stofa har indtil videre takket nej, men Boxer syntes interesseret.


Og kanalen har brug for flere aftagere, flere seere, hvis de skal leve op til målene for bl.a. rettighederne til SAS-ligaen hvor de sammen med DR har 2. og 5. valg til ugens kampe. Dvs. god chance for adgang til lukrative kampe med FCK og Brøndby.


Selvom Boxer er interesseret, så starter de først op rigtigt herhjemme d. 1. nov. Og CANAL9 er sat til start d. 17. juli i forbindelse med SAS-ligaen sparkes igang til efterårssæsonen. Det har CANAL9 nu foreløbig løst, ved at tilbyde kanalen gratis til alle landets uafhængige boligforeninger og antenneforeninger året ud.


 


Sport på CANAL9



Adm. dir. Jens B. Arnesen fra Canal Digital er glad for at det lykkedes at få CANAL9 i luften. Og han fortæller om kanalen:


?Vi er glade for at kunne tilbyde flere end 1,1 mio. husstande et så eftertragtet sportsprodukt som CANAL9 helt gratis ? og dermed muligheden for at se en tredjedel af SAS liga-kampene. Sportsrettigheder er jo ekstremt kostbare, og det betyder, at kampene i sagens natur bliver spredt ud over flere udbydere. Derfor er vi også glade for at kunne tilbyde både SAS Ligaen og de bedste europæiske ligaer på én og samme kanal helt gratis frem til årsskiftet?.


?Skal man følge sit lokale SAS liga-hold, så er CANAL9 det rigtige sted at være, og det ligger fast, at CANAL9 vil komme til at sende en tredjedel af SAS liga-kampene i efterårssæsonen, og alene de oprindeligt aftalte fire SAS liga-kampe vil blive vist på DR. Jeg er glad for, at CANAL9 bliver en stærk kanal med et imponerende sportsindhold, som alle vores kunder kan få glæde af”,  siger adm. dir. i Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen.


Der vil også blive sendt kampe fra Premier League, italienske Serie A og spanske La Liga.


 


Film og serier på CANAL9



Udover sport, vil kanalen også sende film og serier.


Af serier sendes bl.a. “Six Feet Under”, “Sopranos”, “Crash”, “Band of Brothers”, “Carnivále” samt miniserien “From the Earth to the Moon”.


 Derudover sendes talkshowet “The Tonight Show” med Conan O’Brien, som afløser Jay Leno.


 


Værterne



På værtssiden har de hentet Peter Møller fra TV 2 SPORT, og ansat Stig Tøfting og Morten Bisgaard som eksperter.


 


Start



Den nye kanal går i luften d. 17. juli


 





 


Følgende SAS Liga kampe i de første syv runder bliver vist på CANAL9:


Lørdag d. 18/7:
15.00: FC Nordsjælland – FC København
Søndag d. 19/7:
14.00: Sønderjyske – Randers FC


Lørdag d. 25/7:
15.00: FC København – HB Køge
Søndag d. 26/7:
14.00: Silkeborg – FC Midtjylland


Lørdag d. 1/8:
15.00:
FC København – Silkeborg
Søndag d. 2/8:
14.00: HB Køge – AaB


Søndag d. 9/8:
14.00:
AGF – HB Køge
16.00: Sønderjyske – FC København


Søndag d. 16/8:
14.00: Silkeborg – Esbjerg
16.00: Randers FC – Brøndby


Søndag d. 23/8:
14.00: Esbjerg – AaB


Søndag d. 30/8:
14.00: Randers FC – Esbjerg
16.00: AaB – FC Midtjylland

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.