Boxer har netop indgået en aftale om distribution af yderligere tre tv-kanaler. Der er tale om de to danske musik-kanaler, MTV og Vh1, foruden også den populære danske børnekanal Nickelodeon, som viser lærerige programmer for de 4-11 årige. Alle tre tv-kanaler er fra MTV Networks.
“Vi glæder os over distributionsaftalen mellem MTV Networks og Boxer. Den sikrer yderligere distribution af vores tre danske kanaler fra den 1. november, og det betyder meget for os, at også Boxer anerkender styrken af vores lokale brands. Vi er den førende musikudbyder og kan samtidig tilbyde en børnekanal med støt stigende popularitet”, siger Kenneth Kristensen, landechef for MTV Networks Danmark.
MTV, der er målrettet begge køn i alderen 15-24 år, kræver næppe nogen nærmere præsentation. Vh1 retter sig mod de lidt ældre seere i alderen 25-50 år. Begge kanaler er fyldt med musik, underholdning og livsstil. Nickelodeon er en børnekanal, som styrker den palet af børnekanaler, Boxer allerede har indgået distributionsaftaler med.
Kanal oversigt
Boxer har nu aftaler om distribution af disse 19 kanaler. Så mangler der endnu 10 stk. da det samlede antal ender på 29 til premieren d. 1/11 i år.
- TV 2 Charlie
- TV 2 NEWS
- TV 2 Zulu
- TV 2 FILM
- Kanal 4
- Kanal 5
- 6?eren
- Discovery Channel
- Animal Planet
- Discovery Travel & Living
- Discovery Science
- CNN
- Cartoon Network
- Disney Channel
- Disney XD
- Travel Channel
- MTV
- Vh1
- Nickelodeon
Boxer har tidligere udtalt, at de 29 kanaler skal distribueres i ca. 18 tv-pakker. Så man kan sammensætte abonnementet mere fleksibelt end det kendes fra eksempelvis kabel-tv.
Udover de 19 kanaler ovenfor, vil der være fri adgang til de øvrige kanaler på det digitale sendenet med det samme modtageudstyr.
- DR1
- DR2
- TV 2
- TV 2 regionerne aften (1 ekstra time hver aften)
- Tegnsprogstolkning
- Evt. lokal-tv
- DR Update
- DR Ramasjang (børn)
- DR-K (kultur / historie)
- DR HD
- Folketingskanalen
I alt 40 kanaler på det digitale sendenet.
Kilde: Boxer