Bang & Olufsen bliver endnu mere moderigtige og præsenterer nu øretelefoner i stærke nye farver
Bang & Olufsen præsenterer nu sine prisvindende Earphones i hvid, grøn, gul og orange. Bang & Olufsens Earphones er karakteristiske ikke kun på grund af den høje lydkvalitet, men også på grund af den gode komfort. Earphones kan nemlig tilpasses hvert enkelt øres unikke kontur og form.
Earphones er fremstillet af anodiseret aluminium og hårdt gummi, hvilket gør dem både fleksible og robuste. Earphones er desuden ideelle at bruge til alle former for fysiske aktiviteter, som løb, cykling eller gåture.
Med de nye farver bliver Earphones endnu mere moderigtige, samtidig med de nye farver understreger brugerens aktive livsstil.”Jeg var ude efter nogle klare og markante farver,” forklarer designer Anders Hermansen, “og jeg fandt inspiration i sportsverdenen. Disse farver er til folk, der er på farten – de afspejler en aktiv livsstil.”
Samtidig besluttede han sig for, at de bevægelige aluminiumsdele ikke skulle farves, da det elegante kvalitetsmetal fremhæver og supplerer de stærke farver og dermed giver produktet det unikke og eksklusive præg, der kendetegner Bang & Olufsen.
Kritikerroste øretelefoner
Bang & Olufsens Earphones har allerede modtaget hele 4 ud af 5 mus i Macworld Magazine. Bang & Olufsens Earphones fik desuden 5 stjerner i BBC Music Magazine, verdens førende magasin om klassisk musik. Efter en grundig evaluering og en varm anbefaling blev Earphones af redaktørerne udråbt til månedens ?stjerneprodukt? og betegnet som et produkt, der ?bringer det bedste frem i din iPod eller anden MP3-afspiller?.
Priser
Vejledende udsalgspris er 1.095 kr. pr. sæt og kan købes hos alle Bang & Olufsen forhandlere
Kilde – Pressemeddelse Bang & Olufsen