Forside * Nyheder

Svenskerne afvikler analog kabel-tv


 


Herhjemme holder YouSee fast mange år endnu, men i Sverige er de begyndt at afvikle analog kabel-tv nu.


Com Hem er det svenske svar på YouSee og Stofa. De meddeler nu, at 100.000 analoge kabel-tv kunder i Stockholm skal skifte til digitalt kabel-tv. Selve skiftet sker over 4 etaper, og første etape påbegyndes d. 1. juli i år.


Com Hem vil dog bibeholde en lille analog grundpakke bestående af SVT1, SVT2, SVT 24, Barn/Kunskapskanalen, TV4 og en lokal kanal.


Kunder der vælger at tegne abonnement på digitalt kabel-tv, vil kunne købe selve Samsung modtageren til 1 kr, og så koster abonnementet på digitalt kabel-tv 132 danske kroner (189 SEK) per måned, med en binding på 12 måneder.


Som årsag til et analog sluk allerede nu, angiver Com Hem at anlægget i Stockholm var nået til enden af dets levetid. Så istedet for at renovere det gamle analoge anlæg, lukker de det ned til fordel for et nyt moderne digitalt.


 


Kilde: Prylportalen

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.